Gå til indhold
Der var 228 færre konkurser i april, så er krisen afblæst?

Pressemeddelelse -

Der var 228 færre konkurser i april, så er krisen afblæst?

Det går op og ned i erhvervslivet, og måske skal vi vænne os til, at danske virksomheder er blevet bedre til at styre deres cashflow gennem uvejr og kriser. I hvert fald overrasker april måneds konkurstal positivt ifølge Creditsafe Danmark.

I april gik 312 virksomheder konkurs, hvilket er 228 færre end i marts og stort set samme antal som sidste år på samme tid.

Morten Kofoed-Larsen, Country Manager i Creditsafe Danmark, der har læst nøje igennem månedens konkurstal, siger, "Det er svært ikke at vende tommelfingeren opad".

Uforudsigelighed er den nye normal

Uforudsigelighed er tilsyneladende blevet den nye norm, og den lektie har der nu været god tid til at lære.

"Virksomhederne ser generelt ud til at have en mere sikker hånd på rattet. Kriseforståelse er blevet hverdag, og cashflowet bliver passet og plejet, så det ikke er det, der skal fælde forretningsdrømmene", siger Morten Kofoed-Larsen.

Så sent som i februar 2023 forventede alle ellers, at de forhøjede konkurstal ville fortsætte året ud.

Midtjylland halverede i forhold til marts

Det er bemærkelsesværdigt, at region Midtjylland i april halverede antallet af konkurser i forhold til samme måned sidste år. Her gik 111 virksomheder konkurs, mens antallet i år kun er 55.

Flest april-konkurser i Hovedstaden

Omvendt er situationen mindre positiv i de øvrige landsdele - region Hovedstaden blev den region, der måtte dreje nøglen om på flest virksomheder i april. 159 virksomheder blev begæret konkurs i den forløbne måned, mod kun 113 sidste år på samme tid.

Byggeriet: Fra 93 i marts til 51 i april

Også branchemæssigt er aprils konkurstal overvejende positiv læsning. "Byggeri og Anlæg er den branche, vi ser som en markør for samfundsøkonomien, og den kommer styrket ud af april med 51 konkurser mod 93 i marts", kommenterer Morten Kofoed-Larsen.

Niveauet i år svarer nogenlunde til niveauet sidste år, hvor 421 mistede jobbet til konkurs i Bygge og Anlæg, mens antallet i den forløbne måned var 396.

En kompleks virkelighed

"Er krisen så afblæst? Det tør jeg ikke lægge hovedet på blokken for. For få uger siden var konkurstallene stigende, og alle forventede, at året ville blive tungt. Der er krig i Europa, og medarbejdermangel truer, især inden for overnatning og restauration," siger Morten Kofoed-Larsen. Han glæder sig dog over, at inflationen er stagnerende, og at forbrugertilliden er øget.

Ingen underholdnings-virksomheder konkurs

Som en kuriositet viser månedens tal, at forbrugerne holder humøret højt og bruger penge på kunst og underholdning. I april gik ingen virksomheder inden for denne branche konkurs, hvilket er bemærkelsesværdigt, da der sidste år var 5.

"Til det komplekse billede skal vi huske," påpeger Morten Kofoed-Larsen, "at mange stadig har en Corona-gæld at betale tilbage. Ifølge Dansk Industri mangler danske virksomheder stadig at tilbagebetale 6,3 milliarder kroner."

Emner

Regions


Creditsafe er verdens mest brugte kreditoplysningsbureau. Kreditvurdering af 365 millioner virksomheder i 160 lande via API og web. Vi hjælper jer med at kunne tage bedre og sikre forretningsbeslutninger og reducere kreditrisici.

Kontakt

Morten Kofoed-Larsen

Morten Kofoed-Larsen

Pressekontakt Country Manager +45 2389 5544
Camilla Emring

Camilla Emring

Pressekontakt PR Manager Denmark +46(0)761381142

Verdens mest brugte kreditoplysningsbureau

Kreditvurdering af 430 millioner virksomheder i 200 lande. Creditsafe er et internationalt kreditoplysningsbureau med 25 kontorer i 14 lande og over 110.000 kunder. Vi har ændret den måde, som virksomhedsoplysninger benyttes på verden over gennem vores passion for, og vilje til at levere god virksomhedsdata. Vi hjælper jer med at kunne tage bedre og sikre forretningsbeslutninger og reducere kreditrisici.