Pressemeddelelse -
Konkursbilledet i Danmark: Stigning på 10 procent vækker bekymring
654 danske virksomheder gik konkurs i september 2025 – en stigning på 10 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Efter flere måneder med stabilisering vender udviklingen dermed igen i en mere negativ retning.
For hele tredje kvartal ligger antallet dog omtrent uændret: 1.278 konkurser mod 1.277 i Q3 2024.
"Vi ser desværre tegn på, at konkurskurven igen bevæger sig opad. Det er ikke dramatisk, men viser, at presset på mange virksomheder fortsat er stort," siger Morten Kofoed-Larsen, Country Manager i Creditsafe Danmark.
Regionale forskelle: Midt- og Nordjylland under pres
Selv om Hovedstadenfortsat står for flest konkurser i absolutte tal – 362 i september – svarer det til en stigning på 9 % fra året før (331).
De mest markante udsving ses dog i provinsen:
- Midtjylland: +42 % (fra 74 til 105)
- Nordjylland: +64 % (fra 25 til 41)
- Sjælland: −8 % (fra 97 til 89)
- Syddanmark: −15 % (fra 67 til 57)
"Vi ser en tydelig geografisk skævhed. Flere virksomheder i Midt- og Nordjylland kæmper med lav efterspørgsel og højere finansieringsomkostninger. Det øger risikoen for nye konkurser i de kommende måneder," vurderer Kofoed-Larsen.
Branchebilledet: Handlen i modvind – byggeri holder stand
Udviklingen på tværs af brancher viser, at presset især mærkes i handelssektoren, mens byggebranchen foreløbig holder niveauet fra sidste år.
Branche | sep-25 | sep-24 | Ændring |
Bygge- og anlægsvirksomhed | 98 | 99 | −1 % |
Engroshandel og detailhandel | 87 | 80 | +9 % |
Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester | 50 | 58 | −14 % |
Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed | 48 | 55 | −13 % |
”Detailhandlen står i en vanskelig situation med en begrænset udvikling i privatforbruget, en fortsat negativ udvikling i forbrugertilliden og stigende udgifter. Vi forventer, at flere mindre butikker og grossister kan få svært ved at klare vintermånederne," tilføjer Kofoed-Larsen.
Skandinavisk perspektiv: Danmark går mod strømmen
Mens både Sverige og Norge oplevede et fald i antallet af konkurser i september, skiller
Skandinavisk overblik
Norge: 316 konkurser i september (−4 % år/år) og et fald på 2 % i 3. kvartal. Ifølge Creditsafe Norges Per Fjærestad:
"Det positive er, at udviklingen i høj grad drives af et markant fald i de traditionelle konkursramte brancher."
Sverige: 762 konkurser i september (mod 733 året før), men samlet fald på 10 % i 3. kvartal. Henrik Jacobsson, adm. dir. i Creditsafe Sverige, bemærker:
"Selv om den værste konkursbølge ligger bag os, er niveauet historisk set stadig højt."
Emner
Kategorier
Regions
Creditsafe er verdens mest brugte kreditoplysningsbureau. Kreditvurdering af 430 millioner virksomheder i 200 lande via API og web. Vi hjælper jer med at kunne tage bedre og sikre forretningsbeslutninger og reducere kreditrisici.