Skandinaviens konkursår 2025: tre lande – tre forskellige virkeligheder

Konkursåret 2025 tegner et sammensat billede af det skandinaviske erhvervsliv. Set i et overordnet perspektiv bevæger alle tre lande sig mod en forsigtig stabilisering af konkurstallene, men udviklingen varierer markant mellem Sverige, Norge og Danmark. Bag de samlede tal gemmer der sig store forskelle – både på tværs af brancher og i virksomhedernes overlevelsesevne.

Danmark skiller sig ud – højeste konkursandel

Danmark har den mest pressede konkurssituation. I 2025 gik 5.669 virksomheder konkurs, hvilket svarer til en stigning på 5 procent sammenlignet med 2024. Med 1,52 procent af virksomhedsmassen i konkurs har Danmark den højeste konkursandel i Skandinavien.

Udviklingen blev særligt tydelig mod slutningen af året. I december steg antallet af konkurser med hele 29 procent, hvilket vidner om et fortsat betydeligt pres på virksomhederne. Især bygge- og anlægssektoren samt handel er blandt de mest udsatte brancher.

– “Vi har set en stabil stigning i konkurser gennem hele året, særligt mod slutningen. Det vidner om et fortsat pres på virksomhederne – også selvom enkelte makroøkonomiske indikatorer peger i en mere positiv retning,” siger Morten Kofoed-Larsen, Country Manager hos Creditsafe Danmark.

Udviklingen er ikke længere begrænset til hovedstadsområdet. Flere regioner, herunder Sjælland og Nordjylland, viser markante stigninger. Også Grønland skiller sig procentuelt ud, hvilket understreger, hvor sårbare mindre markeder kan være, når de økonomiske rammevilkår ændrer sig hurtigt.

Norge: Færre konkurser – men en ny krisebranche vokser frem

I Norge fremstod 2025 umiddelbart som et lysere år. Antallet af konkurser faldt med 4 procent til 3.694 virksomheder, og konkursandelen endte på 0,90 procent – den laveste i Skandinavien. Bygge- og anlægsbranchen, som tidligere har været hårdt ramt, bidrog til nedgangen, efter at de største konkurstoppe allerede blev nået i 2024.

Bag den positive helhed udvikler der sig dog en ny bekymring. Ejendomssektoren fremstod som årets tydeligste krisebranche med en konkursstigning på hele 67 procent. I efterårsmånederne sås næsten eksplosive stigninger, hvilket peger på konsekvenserne af et langvarigt stilstand i ejendomsmarkedet kombineret med efterslæb fra problemerne i byggebranchen.

– “Det er naturligvis positivt med en samlet nedgang, men vi skal være varsomme med at drage for vidtgående konklusioner. Ejendomsbranchen har udviklet sig til en ny krisebranche, og ringvirkningerne fra bygge- og anlægssektoren breder sig nu videre,” siger Per Fjærestad, administrerende direktør i Creditsafe Norge.

Sverige: Høje niveauer – men stabilisering og spirende optimisme

Sverige har fortsat de højeste absolutte konkurstal i Skandinavien. I 2025 gik 10.158 aktieselskaber konkurs, et rekordår målt på antal, men stort set uændret sammenlignet med året før. Samtidig ses flere tegn på stabilisering.

Andelen af virksomheder, der gik konkurs, faldt til 1,26 procent mod 1,30 procent i 2024. Det indikerer, at konkursrisikoen er begyndt at aftage, trods fortsat høje niveauer. Samtidig steg nyetableringen af virksomheder med 11 procent, hvilket styrker billedet af en økonomi på vej ind i en gradvis genopretning.

– “Den kraftige stigning, vi har set de seneste år, er nu fladet ud. Selvom mange virksomheder fortsat er under pres, ser vi flere tegn på stabilisering og en forsigtig optimisme frem mod 2026,” siger Henrik Jacobsson, administrerende direktør hos Creditsafe Sverige.

Brancheniveauet viser, at transport, detailhandel og bilhandel var hårdest ramt i 2025, mens byggebranchen – på trods af flest konkurser målt i antal – noterede et fald sammenlignet med 2024. Også industrien viste en tydelig forbedring. En fortsat udfordring er dog eftervirkningerne af tidligere skattehenstande, som fortsat belaster mange virksomheder og forventes at påvirke konkursudviklingen også i 2026.

Ligheder, forskelle – og vejen frem

Konkursudviklingen i 2025 viser tydelige forskelle:

• Danmark: +5 procent (1,52 procent konkursandel)
  Fortsat stigende konkurser og den højeste konkursandel
• Norge: –4 procent (0,90 procent konkursandel)
  Klar nedgang og generelt lav konkursandel – men ejendomssektoren som ny risikozone
• Sverige: Uændret niveau (1,26 procent konkursandel)
  Stabilisering på høje niveauer og en svag nedgang i konkursandelen

Fælles for alle tre lande er, at byggeri, ejendom og handel fortsat spiller en afgørende rolle – enten som bremseklods eller som potentielt vendepunkt. Forskellene i udviklingen viser samtidig, hvordan nationale markedsforhold, gældsætning og eftervirkninger fra tidligere kriseår former konkursbilledet forskelligt i Skandinavien.

2026: Forsigtig optimisme

Forud for 2026 er der tegn på forbedring. Hvis de globale økonomiske forhold, renteniveauet, investeringerne og husholdningernes forbrug udvikler sig positivt, kan konkurstendensen fortsætte nedad. Skandinavien bevæger sig mod mere stabile tider – men genopretningen sker i forskelligt tempo og med nye risici i fokus.