Pressemeddelelse -
Sommerens konkursfald dækker over stigende pres på erhvervslivet
I juli 2025 gik 342 danske virksomheder konkurs – et fald på 12 procent sammenlignet med juli 2024, hvor tallet var 390. På trods af sommerens lavere aktivitet viser årsudviklingen en stigning. I årets første syv måneder er 2.985 virksomheder gået konkurs, 10 procent flere end samme periode sidste år.
Hovedstaden trækker landsgennemsnittet ned – men Midtjylland er i modvind
Faldet i juli skyldes især udviklingen i Hovedstaden og Sjælland.
- Hovedstaden: 158 konkurser mod 194 sidste år, et fald på 19 procent. Nedgangen i landets økonomiske centrum har haft stor indflydelse på det samlede juli-tal.
- Sjælland: Markant tilbagegang på 35 procent – fra 65 til 42 konkurser – muligvis som følge af midlertidige forhold som sæsonudsving eller færre afslutninger af byggeprojekter.
- Midtjylland: Skiller sig ud med en stigning på 17 procent, hvilket peger på et øget pres på lokale virksomheder, muligvis drevet af ændringer i industriproduktion og handelsaktivitet.
- Nordjylland: Svag stigning på 8 procent, mens Syddanmark er næsten uændret.
"Vi ser en tydelig geografisk spredning i konkursmønstrene. Især Midtjylland viser, at enkelte regioner stadig er under betydeligt pres, selvom det samlede juli-tal peger nedad," siger Morten Kofoad-Larsen, Country Manager hos Creditsafe Danmark.
Turbulens i service og handel – byggebranchen får midlertidig pause
Udviklingen på brancheniveau viser, at konkursrisikoen ikke fordeler sig ligeligt.
- Bygge- og anlægsvirksomhed: 49 konkurser – 25 procent færre end sidste år. Faldet kan være en kortvarig pause efter en længere periode med høj konkursaktivitet.
- Engroshandel og detailhandel: Tilbagegang på 14 procent, men fortsat blandt de mest udsatte sektorer.
- Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring: Et mindre fald på 7 procent, hvilket indikerer stabilitet trods generelt økonomisk pres.
- Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester: 18 procent færre konkurser, men sektoren er fortsat konjunkturfølsom.
- Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed: Kraftig tilbagegang på 39 procent – en mulig effekt af turistsæsonen, som midlertidigt styrker indtjeningen.
"Nogle brancher ser ud til at have fået lidt pusterum hen over sommeren, men vi forventer, at efteråret kan bringe en ny bølge af konkurser, især hvis de økonomiske udsigter forværres," tilføjer Morten Kofoad-Larsen.
Skandinavisk perspektiv: fælles økonomiske udfordringer – men forskellige sommerbilleder
På tværs af Skandinavien viser juli-tallene et mere blandet billede, hvor Danmark og Norge fortsat oplever pres, mens Sverige markerer et markant skifte.
Sverige:
Juli blev første tydelige trendbrud på tre år. Kun 513 aktieselskaber gik konkurs – et fald på hele 26 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Alle brancher viste lavere konkurstal i sommermåneden, og antallet af større konkurser var usædvanligt lavt. Den brede tilbagegang tyder på, at svenske virksomheder midlertidigt har fået bedre fodfæste, muligvis drevet af sæsonmæssige forhold og en stabilisering i enkelte sektorer.
Norge:
Norge havde 261 konkurser i juli – en stigning på 6 procent sammenlignet med samme måned året før. Tre brancher skilte sig særligt ud:
• Serveringsvirksomheder: +9 %
• Detailhandel: +4 %
• Agentur- og engroshandel: +80 %
Stigningen i agentur- og engroshandel er markant og kan indikere strukturelle udfordringer i forsyningskæder og distributionsled.
Emner
Kategorier
Regions
Creditsafe er verdens mest brugte kreditoplysningsbureau. Kreditvurdering af 430 millioner virksomheder i 200 lande via API og web. Vi hjælper jer med at kunne tage bedre og sikre forretningsbeslutninger og reducere kreditrisici.