Pressemeddelelse -
Creuna skal accelerere Microsoft Danmarks digitale kommunikation
Digital markedsføring er et centralt element i Microsofts evne til at kommunikere med kunderne. Derfor sætter Microsoft endnu mere fart på den digitale udvikling for at skabe slagkraftig værdi for partnere og kunder.
Microsofts rejse imod mere effektive digitale kontaktpunkter og relationsinitiativer får nu yderligere luft under vingerne. Efter en afsøgning af bureaumarkedet har Microsoft valgt Creuna som partner til at bistå sig med udvikling og implementering af digitale projekter med synlig forretningseffekt for øje.
¨Microsoft har et naturligt behov for at nå alle vores kunder og partnere med høj relevans og hvor det giver mest mening for dem. Der er ingen tvivl om at digital er et stort markedsføringsmæssigt vækstområde, når vi kigger fremad. Vi har valgt Creuna, fordi de har kompetencer og ressourcer til at løfte os på området” siger Trine Tirsgaard, marketingdirektør i Microsoft.
Samarbejdet vil gribe ind Microsofts produktområder og partnerskabet med Creuna skal bl.a. være med til at sikre, at kunderne får optimal adgang til informationer om produkter og services, der vil styrke deres forretning gennem højere produktivitet og bedre informationsdeling. Valget faldt på Nordens største digitale bureau Creuna, som skal være med til at bygge den digitale bro mellem Microsofts forretning, partnere og kunder. For Microsoft har det være vigtigt, at den kommende partner har betydelige kompetencer, lige fra strategi til taktik og eksekvering.
Astrid Simonsen Joos, der er adm. dir. hos Creuna tilføjer: ”Vi oplever Microsoft som meget fokuserede på at skabe unikke og relevante brugeroplevelser gennem de digitale kanaler. Skarpt styret af forretningsmæssig resultatopnåelse og et mål om effektiv eksekvering til tiden. Det er et drømmescenarie for Creuna, da vores kernekompetencer i spændingsfeltet mellem strategi, kreativitet og teknologi netop rammer dette behov”.
Creuna leverer digitale løsninger til blandt andet kunder som Arla, VELUX, Vestas, Nordea og Q8 og har mere end 90 ansatte i Danmark samt yderligere 250 medarbejdere på kontorer i Sverige, Norge og Finland.
For yderligere information kontakt
Creuna Danmark A/S
Astrid Simonsen Joos, CEO
Mobil: +45 22 68 58 68
E-mail: astrid.joos@creuna.dk
Microsoft Danmark
Trine Tirsgaard, Marketingdirektør
Mobil: +45 29 49 98 29
E-mail: trinet@microsoft.com
Related links
Emner
- Partnerskab, samarbejde
Kategorier
- digitalt bureau
- digital satsning
- digital kommunikation
- digitale kampagner
- digitale medier
- digitale løsninger
- teknologi
- kommunikation
- strategi
- bureau
- markedsføring
- digital
- creuna
- microsoft
Creuna er Nordens største digitale bureau med kontorer i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Med vores full service koncept og førende markedsposition med mere ned 330 ansatte i Norden, dækker vi alt fra tanke til handling inden for digital kommunikation. Vi løser udfordringer indenfor salg, marketing og branding. Og vi effektiviserer og automatiserer forretningsprocesser, der gør det lettere at samarbejde, producere og levere med et optimalt ressourceforbrug. Kort sagt: Vi kombinerer strategi, kreativitet og teknologi - digitalt.