Gå til indhold
Vinderne af Dachser-prisen Nana Beier og Thomas Fly Højmark sammen med studieleder Aseem Kinra og Managing Director i Dachser Nordic, Finn Skovbo Pedersen. Foto: AAASCM
Vinderne af Dachser-prisen Nana Beier og Thomas Fly Højmark sammen med studieleder Aseem Kinra og Managing Director i Dachser Nordic, Finn Skovbo Pedersen. Foto: AAASCM

Nyhed -

Dachser-prisen 2016

Den 31. august 2016 var der indkaldt til ”Supply Chain Leaders Forum” på CBS i København. De dygtige logistiktalenter, der netop har færdiggjort deres SCM-HD fra CBS, var dagens omdrejningspunkt, og der skulle findes en vinder af titlen ”Best CBS HD-SCM Thesis” og en helt særlig pris – Dachser-prisen.

Råvarebygningen på CBS dannede baggrund for dette års faglige forum og prisoverrækkelse. De tre spændte nominerede til Dachser-prisen 2016 præsenterede deres hovedopgaver ved opstillede stande med forklarende plancher. Her kunne de deltagende få et indblik i, hvorfor netop disse tre projekter fortjente en nominering.

”Niveauet er utrolig højt i år, så det at være nomineret til prisen for bedste hovedopgave er en stor præstation – og det vil vi gerne være med til at fejre,” fortæller Finn Skovbo Pedersen, Managing Director for Dachser Nordic. Han var med til at læse nomineringerne op, kåre vinderne og overrække Dachser-checken på 10.000 kroner. Ud af seks hovedopgaver på HD-SCM-uddannelsen på CBS, der alle havde fået karakteren 12, var de tre nomineret til den fornemme Dachser-pris.

”Det er spændende for os som logistikvirksomhed at være til stede ved et arrangement som dette,” fortsætter Pedersen. ”Vi er med til at støtte op om uddannelsen og give et skulderklap til et nyt hold eksperter inden for logistikbranchen. De har alle redskaberne til at udvikle logistikbranchen, og vi kan lære rigtig meget af den viden, de har med sig.”

Vinderne blev Nana Beier og Thomas Fly Højmark med deres afhandling om tarmkræftafdelingen i Region Hovedstaden. Under titlen ”Colorectal cancer in the Capital Region” undersøgte de to studerende relationerne mellem sygehusenes behandling af tarmkræft, de forberedende undersøgelser og udviklingen af den dræbende sygdom blandt befolkningen – alt dette med fokus på optimering af forsyningskæder i denne sektor. Deres resultater kan blive fundamentet til en væsentlig forbedring af sundhedssektoren på dette område, og det giver projektet en så høj grad af erhvervs- og samfundsrelevans, at det kan redde liv.


Om HD-SCM-uddannelsen:

HD-SCM-uddannelsen er en HD-efteruddannelse, der giver stærke kompetencer inden for det at designe og styre effektive værdikæder. Det er en toårig uddannelse med fokus på enten strategisk indkøb, logistik/shipping eller procesudvikling.

Emner

Kategorier

Kontakt

Maria Andersen

Maria Andersen

Pressekontakt Senior Communications Consultant Nordic +45 20 85 99 29

Intelligent Logistics

Til rådighed for dig. Overalt i Europa.

Fremragende logistikservices i et af verdens stærkeste transportnetværk. Så standardiseret som muligt. Så individuelt som nødvendigt. Kundespecifik, højeffektiv og unikt integreret - det er intelligent logistik fra Dachser.

Dachser Denmark A/S
Helseholmen 11
2650 Hvidovre
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum