Gå til indhold
Med overtagelsen af sø- og luftfragtspeditionsfirmaet ACA International tilføjer logistikudbyderen seks lokationer "down under" til sit eget Air & Sea Logistics-netværk.
Med overtagelsen af sø- og luftfragtspeditionsfirmaet ACA International tilføjer logistikudbyderen seks lokationer "down under" til sit eget Air & Sea Logistics-netværk.

Pressemeddelelse -

Dachser foretager opkøb i Australien og New Zealand

Dachser har opkøbt ACA International, der har hovedkontor i Melbourne i Australien. Opkøbet betyder, at Dachsers eget sø- og luftfragtnetværk nu også dækker Australien og New Zealand – to lande, der ikke kun er økonomisk stærke, men også har tætte forbindelser til Asien, Europa og Nordamerika.

ACA International beskæftiger 56 medarbejdere og omsatte for omkring 75 millioner euro i 2021. Speditionsfirmaet blev grundlagt i 1982 og er privatejet. ACA International leverer integrerede internationale transporttjenester til sine kunder i Australien og New Zealand. Virksomheden har stærkt fokus på kvalitet, ekspertise, innovation og samarbejde og gør brug af de nyeste informationsteknologier til at nå disse mål.

Ud over hovedkontoret i Melbourne har virksomheden yderligere to afdelinger i Australien i hhv. Sydney og Brisbane. I New Zealand har ACA International kontorer i Auckland, Wellington og Hamilton. Endelig har virksomheden et kontor i Kansas City i USA, og er også repræsenteret i den kinesisktalende del af verden. De kinesiske afdelinger vil dog ikke indgår i overtagelsen, da Dachser fortsat vil betjente sine kunder i Kina fra egne kontorer.

Vækstkursen fortsætter

I de sidste 14 år har ACA International været ledet af de erfarne specialister i sø- og luftfragtslogistik Adam Cruttenden, Glenn Hall, Mark Weeks og Hervey Graham. Adam Cruttenden påtager sig rollen som Managing Director ASL Oceania og vil føre Dachser Oceania ind i fremtiden. "Med dette opkøb fortsætter Dachser Air & Sea Logistics sin vækst, og ved at tilføje Australien og New Zealand udfylder vi et hul i vores globale netværk af egne afdelinger," udtaler Edoardo Podestà, COO ASL og Managing Director ASL APAC. "Det sætter os i stand til at tilbyde vores kunder sammenhængende adgang til dynamiske økonomiske markeder, der lokker med attraktive lokale forhold og betydelige investeringer."

Emner

Kategorier


Om Dachser:

Dachser er en familieejet virksomhed, der tilbyder transportlogistik, lagerservices og kundespecifikke services inden for to forretningsområder: Dachser Air & Sea Logistics og Dachser Road Logistics. Virksomheden tilbyder blandt andet omfattende kontraktlogistikløsninger og branchespecifikke løsninger. Et fintmasket transportnetværk – både i Europa og oversøisk – og fuldt integrerede it-systemer sikrer intelligente logistikløsninger over hele verden.

I 2022 genererede Dachsers ca. 32.850 medarbejdere fordelt på 379 lokationer over hele verden en konsolideret nettoomsætning på omkring 8,1 milliarder euro. I årets løb håndterede logistikudbyderen i alt 81,1 millioner forsendelser med en samlet vægt på 42,8 millioner tons. Dachser er repræsenteret af sine egne landeorganisationer i 41 lande.


Du kan få mere at vide om Dachser på www.dachser.dk

Kontakt

Maria Andersen

Maria Andersen

Pressekontakt Senior Communications Consultant Nordic +45 20 85 99 29

Relateret materiale

Intelligent Logistics

Til rådighed for dig. Overalt i Europa.

Fremragende logistikservices i et af verdens stærkeste transportnetværk. Så standardiseret som muligt. Så individuelt som nødvendigt. Kundespecifik, højeffektiv og unikt integreret - det er intelligent logistik fra Dachser.

Dachser Denmark A/S
Helseholmen 11
2650 Hvidovre
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum