Gå til indhold
Dachsers nybyggede filial i Jönköping.
Dachsers nybyggede filial i Jönköping.

Pressemeddelelse -

Dachser slår dørene op til sin største filial i Norden

Lastbilerne er allerede begyndt at bakke op til portene i den gule og blå bygning, og medarbejderne begynder at indrette sig i de nye lokaler. Dachsers nybyggede filial syd for Jönköping har slået dørene op.

For lidt over et år siden blev første spadestik taget til opførelsen af Dachsers største filial i Norden, og nu er 77 medarbejdere trådt ind ad dørene til deres nye arbejdsplads. Siden starten i 2005 har transport- og logistikvirksomheden lidt efter lidt taget markedsandele i Norden og har i de seneste år nydt godt af konstant og stabil vækst. Siden 2017 har Jönköping-afdelingen haft til huse i lejede lokaler på Solåsvägen i udkanten af Jönköping, men til sidst kunne vokseværket ikke længere ignoreres. Den nye filial, som rummer 1.600 kvm kontorlokaler, 10.000 kvm logistiklager og 6.200 kvm cross dock-terminal med 70 porte, står nu klar syd for Jönköping ved motorvej E4 og hovedvej 30 tæt på trafikplads Stigamo i Vaggeryd kommune. Afdelingen er bygget og ejes af SLP, og Dachser Sweden har indgået en lejeaftale for hele ejendommen.

”Vi er meget glade for at byde vores medarbejdere, kunder og partnere velkommen til vores nye lokaler. Vi har længe glædet os til denne dag,” udtaler Carl-Johan Westas, Branch Manager for Dachser Swedens filial i Jönköping og Country Manager for Dachser Sweden European Logistics. ”Vores strategi fokuserer på lokal tilstedeværelse tæt på vores kunder. Med en ny, større filial på en af de bedste lokaliteter for logistik i Sverige viser vi, at Dachser er kommet for at blive.”

For transport- og logistikvirksomheden betyder flytningen øget fokus på tredjepartslogistiklager. Det 10.000 kvm store tredjepartslogistiklager med en loftshøjde på 12 meter vil fungere som centralt knudepunkt for oplagring for hele det nordiske netværk. De nye bygninger medfører en udvidelse af den eksisterende lagerkapacitet fra 5.800 til 11.000 pallepladser.

Find vej

Dachser Swedens nye anlæg syd for Jönköping ved motorvej E4 og hovedvej 30 nær trafikplads Stigamo.

📍 Adressen er:
Dachser Sweden AB
Jönköping Logistics Center
Södra Stigamovägen 15A
556 50 Jönköping, Sverige

Find os på Google.

Kontakt os:
☎️ Telefon: +46 36 3123 90
📩 e-mail

Emner

Kategorier


Om Dachser:

Dachser er en familieejet virksomhed, der tilbyder transportlogistik, lagerservices og kundespecifikke services inden for to forretningsområder: Dachser Air & Sea Logistics og Dachser Road Logistics. Virksomheden tilbyder blandt andet omfattende kontraktlogistikløsninger og branchespecifikke løsninger. Et fintmasket transportnetværk – både i Europa og oversøisk – og fuldt integrerede it-systemer sikrer intelligente logistikløsninger over hele verden.

I 2023 genererede Dachsers ca. 34.000 medarbejdere fordelt på 382 lokationer over hele verden en konsolideret nettoomsætning på omkring 7,1 milliarder euro. I årets løb har logistikkoncernen håndteret i alt 77,4 millioner forsendelser med en samlet vægt på 40,0 millioner tons. Dachser er repræsenteret med nationale datterselskaber i 43 lande.

Du kan få mere at vide om Dachser på www.dachser.dk

Kontakt

Relateret materiale

  • Maximillian Lutz, Regional Finance Manager for Dachsers nordiske organisation.

    Dachser Nordic ansætter ny Regional Finance Manager

    Maximillian Lutz er tiltrådt som ny Regional Finance Manager med ansvar for logistikvirksomhedens økonomi i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Lutz er hentet internt i virksomheden, hvor han tidligere har varetaget lignende roller.

  • Dachser-koncernen vokser gennem opkøb

    Dachser-koncernen vokser gennem opkøb

    Den globale logistikudbyder Dachser voksede betydeligt i 2024 med en salgsvækst på 13 procent. Det sikrede, at omsætningen rundede milepælen 8 milliarder euro – nærmere bestemt 8,027 milliarder euro.