Gå til indhold
Dachser styrker sit sø- og luftnetværk i Norden

Pressemeddelelse -

Dachser styrker sit sø- og luftnetværk i Norden

Dachser Denmark A/S har åbnet sit eget nationale sø- og luftfragtkontor i Kolding og er dermed nu også repræsenteret vest for Storebælt. Med det nye kontor i Danmark styrker Dachser Air & Sea Logistics sit netværk yderligere i Norden.

Konkurrencen i markedet er hård og presset på kapaciteten stort. For bedre at kunne imødekomme og servicere kunder i hele landet oprettede Dachser Air & Sea Logistics i oktober 2017 et kontor i Kolding for på den måde at styrke netværket og på længere sigt væksten.

"Kolding er et vigtigt knudepunkt. Varer fra det nordlige Tyskland sendes via Kolding, og byen er også hovedkvarter for mange store danske virksomheder," siger Juha Isohanni, Managing Director Nordic Air & Sea Logistics. "Med vores tilstedeværelse i Kolding kan vi tilbyde vores kunder en endnu bedre udveksling af varer, både i Norden og på verdensplan," forklarer Isohanni.

Med det nye kontor udvider Dachser sin portefølje af egne filialer i Norden, der i forvejen omfatter en filial i Hvidovre og fire i Finland.

”Allerede i dag varetager vi sø- og luftfragtsaktiviteter for vores kunder i Vestdanmark, men nu er tiden kommet til at være til stede lokalt i respekt for vores kunders lokale behov,” siger Peter Winge, Country Manager Air & Sea Logistics Denmark.

I dag har Dachser Air & Sea Logistics 172 egne kontorer og over 4.000 medarbejdere, som genererede salg for omkring 1,5 milliarder euro i 2016. Med det nyoprettede kontor i Kolding spænder udbuddet af services hos Dachser Denmark A/S over alt fra sø- og luftfragt over transport- og kontraktlogistikløsninger til toldbehandling og rådgivning.

Emner


Om Dachser:

Dachser, en familieejet virksomhed med hovedkvarter i Kempten i Tyskland, er blandt de førende logistikvirksomheder i Europa.

Dachser leverer omfattende transportlogistik, oplagring og kundespecifikke services inden for tre forretningsområder: Dachser European Logistics, Dachser Food Logistics og Dachser Air & Sea Logistics. Omfattende og tværfaglige serviceydelser som f.eks. kontraktlogistik, konsulent- og rådgivningsydelser samt industrispecifikke løsninger er også indeholdt i virksomhedens produktportefølje. Et perfekt fungerende transportnetværk  både i Europa og oversøisk  og informationsteknologi, der er fuldt integreret i alle virksomhedens systemer er basis for levering af intelligente logistikløsninger i hele verden.

Med 27.450 medarbejdere på 409 faciliteter over hele verden opnåede Dachser i 2016 en omsætning på 5,71 mia. euro og håndterede i alt 80 mio. forsendelser med en samlet vægt på 38,2 mio. tons. Dachser er repræsenteret med egne landeorganisationer i 43 lande.

For yderligere oplysninger om Dachser, se www.dachser.dk

Kontakt

Relateret materiale

  • Jochen Müller bliver COO Air & Sea Logistics hos Dachser

    Jochen Müller er tiltrådt stillingen som Chief Operations Officer (COO) for Dachser Air & Sea Logistics den 1. januar 2018. Han afløser Thomas Reuter, som gik på pension i slutningen af 2017 efter 39 år hos Dachser. Müller kom til Dachser den 1. oktober 2016 for at forberede sig på sine arbejdsopgaver som COO.

  • Dachser har vind i sejlene

    Dachser har vind i sejlene

    Logistikudbyderen har for første gang rundet en omsætning på 6 milliarder euro takket være vækst drevet af stærk eksport i Europa og styrket global handel.

  • Dachser-prisen 2018

    Onsdag den 5. september 2018 var det igen tid til det årlige Supply Chain Leaders Forum (SCLF), der fandt sted på Copenhagen Business School (CBS) i København. Temaet i år var ”Smart Chain Management”, og Dachser-prisen 2018 skulle tildeles en heldig vinder.

  • Steltons jul kører på skinner

    Steltons jul kører på skinner

    Vi kender det alle: Navnet på det danske designhus, der i mere end 50 år har leveret dansk design til hjem i hele Norden. Vi kender den høje minimalistiske cylindertermokande i alverdens farver, der i mange år har prydet de danske kaffeborde med sit tidløse design – men hvad vi ikke vidste er, at Steltons jul i år kom til Skandinavien blandt andet på togskinner.