Gå til indhold
Kilde: FAUN Gruppe
Kilde: FAUN Gruppe

Pressemeddelelse -

Dachser tager sine første brintdrevne lastbiler i brug

Dachsers planer skrider støt frem med praktiske tests af emissionsfri drevteknologier til lastbiler. Virksomheden planlægger at sætte to lastbiler med brændselsceller til brint, såkaldte FCEV-lastbiler (Fuel-Cell Electric Vehicle), i drift i Tyskland i 2023.

Næste år vil en 27-tons lastbil af typen Hyundai Xcient fra logistikudbyderen rulle ud på vejene i Magdeburg i Tyskland. Nulemissionslastbilen vil blive brugt til regional distribution såvel som til fast natkørsel til Berlin. Fra medio 2023 vil Dachser benytte en anden lastbil baseret på brændselsceller, den 19-tons Enginius Bluepower, til leveringer i centrum af Hamborg.

Ifølge planen vil Dachser tage en Hyundai Xcient-brændselscellelastbil i brug i Magdeburg i begyndelsen af 2023. Køretøjet, der har en tilladt totalvægt på 27 tons og 18 pallepladser, byder på en rækkevidde på op til 400 kilometer, hvilket betyder, at det kan bruges i toholdsdrift. Lastbilen køres af professionelle chauffører, der afslutter deres uddannelse hos Dachser i år. Mens FCEV-lastbilen testes til regional distribution i Magdeburg-området om dagen, kører den om natten i fast rutekørsel til Dachsers afdeling i Berlin-Schönefeld. Til natkørsel udstyres nulemissionskøretøjet med en dobbeltakslet anhænger med veksellad. Når køretøjet bliver leveret, vil der være etableret anlæg, hvor lastbilen kan tanke op med brint, i nærheden af de to Dachser-afdelinger i Magdeburg og Berlin.

Dachsers kontraktpartner på dette projekt er H2 Delivery Truck Pool GmbH & Co. KG i Magdeburg. Salgsselskabet er en del af H2 Green Power & Logistics GmbH, der præsenterede logistikløsninger baseret på brintdrevne erhvervskøretøjer i form af FCEV-lastbilen Hyundai Xcient på sit roadshow til 11 tyske byer i slutningen af 2021.

Emissionsfri i Hamborg

Fra midten af 2023 vil Dachser indsætte en FCEV-lastbil af typen Bluepower 1938 fra firmaet Enginius i Bremen – et datterselskab af Faun Group – til leveringer i centrum af Hamborg. Lastbilen vil bidrage til Dachser-konceptet Emission-Free Delivery, hvis mål er nul lokale emissioner, og som efter planen skal lanceres i Hamborg allerede i efteråret 2022. Bluepower 1938 har en tilladt totalvægt på 19 tons og kan transportere op til 18 paller gods i sin bokstrailer. Dens anslåede rækkevidde på 250 kilometer plus reserve er ideel til levering i centrum af byer og tilbyder også meget højt potentiale for regenerering af energi.

"Som led i et studie udført i samarbejde med Kempten University of Applied Sciences har vi allerede konstateret, at der er stort potentiale for brintlastbiler i Dachsers europæiske stykgodsnetværk," fortæller Stefan Hohm, Chief Development Officer (CDO) og medlem af direktionen hos Dachser. "Vi ser frem til at tage de første brintdrevne lastbiler i brug i Dachsers netværk, da det vil give os mulighed for at samle værdifuld praktisk erfaring med dem."

Emner

Kategorier


Om Dachser:

Dachser er en familieejet virksomhed, der tilbyder transportlogistik, lagerservices og kundespecifikke services inden for to forretningsområder: Dachser Air & Sea Logistics og Dachser Road Logistics. Virksomheden tilbyder blandt andet omfattende kontraktlogistikløsninger og branchespecifikke løsninger. Et fintmasket transportnetværk – både i Europa og oversøisk – og fuldt integrerede it-systemer sikrer intelligente logistikløsninger over hele verden.

I 2021 genererede Dachsers ca. 31.800 medarbejdere fordelt på 376 lokationer over hele verden en konsolideret nettoomsætning på omkring 7,1 milliarder euro. I årets løb håndterede logistikudbyderen i alt 83,6 millioner forsendelser med en samlet vægt på 42,8 millioner tons. Dachser er repræsenteret af sine egne landeorganisationer i 42 lande. 

Du kan få mere at vide om Dachser på www.dachser.dk

Kontakt

Maria Andersen

Maria Andersen

Pressekontakt Senior Communications Consultant Nordic +45 20 85 99 29

Relateret materiale

Intelligent Logistics

Til rådighed for dig. Overalt i Europa.

Fremragende logistikservices i et af verdens stærkeste transportnetværk. Så standardiseret som muligt. Så individuelt som nødvendigt. Kundespecifik, højeffektiv og unikt integreret - det er intelligent logistik fra Dachser.

Dachser Denmark A/S
Helseholmen 11
2650 Hvidovre
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum