Gå til indhold
Ny Country Manager for Air & Sea Logistics Denmark

Pressemeddelelse -

Ny Country Manager for Air & Sea Logistics Denmark

Birger Tejls (49) er tiltrådt som Country Manager for Dachser Denmarks kontor for Air & Sea Logistics i Hvidovre, hvor han skal være med til at styrke Dachsers position på det danske marked for sø- og luftfragt.

Den nye chef for Dachser Air & Sea Logistics Denmark tiltrådte den 1. august 2020. Han har mere end 25 års erfaring inden for logistikbranchen og fra forskellige lederstillinger hos nogle af de største spillere på markedet.

”Jeg ser et kæmpe potentiale på det danske sø- og luftfragtsmarked for Dachser,” fastslår Birger Tejls, Country Manager for Air & Sea Logistics Denmark. ”Dachsers position på det europæiske marked for vejtransport giver Air & Sea Logistics et fantastisk fundament for den fremtidige udvikling. Vi vil have fokus på at skabe en stærk kundeorienteret organisation, hvor vi konsekvent deler vores faglige indsigt med vores kunder. Vi skal styrke og ’finetune’ vores services, der skal være konkurrencedygtige, både løsningsmæssigt og prismæssigt.”

Nordisk netværkssamarbejde

De sidste 25 år har Birger Tejls beskæftiget sig med en lang række forskelligartede opgaver inden for sø- og luftfragt og logistikløsninger. Hans arbejde dækker over alt fra salg til drift.

Tejls er oprindeligt uddannet sø- og luftfragtspeditør hos Samson Transport i Herning. Samson Transport blev opkøbt af DSV i 1997, og i 2000 fik han blandt andet ansvaret for at starte et nyt kontor for sø- og luftfragt op i Bangladesh som Country Manager. Efter 19 år i DSV-koncernen kom han i 2012 til det danske selskab Carelog Freight Service som søfragtansvarlig. Carelog Freight Service blev opkøbt af Panalpina i 2017, hvor han senest var Country Head of Marketing & Sales.

”Vi skal vækste baseret på fremdrift på en række forskellige parametre, blandt andet vores organisation og interne processer, kommunikation, leverandøraftaler og naturligvis en service- og kundefokuseret salgsindsats,” fortsætter Birger Tejls. Han øjner samtidig en mulighed for at styrke det nordiske samarbejde, både med de syv filialer for vejtransport i Skandinavien og med Dachsers sø- og luftfragtkontorer i Sverige og Finland.

Dachser Air & Sea Logistics åbnede et kontor i Göteborg i maj 2019. Udover filialen i Hvidovre driver logistikvirksomheden også sø- og luftfragtaktiviteter fra fire filialer i Finland.

Emner

Kategorier


Om Dachser:

Dachser er en familieejet virksomhed, der tilbyder transportlogistik, lagerservices og kundespecifikke services inden for to forretningsområder: Dachser Air & Sea Logistics og Dachser Road Logistics. Virksomheden tilbyder blandt andet omfattende kontraktlogistikløsninger og branchespecifikke løsninger. Et fintmasket transportnetværk – både i Europa og oversøisk – og fuldt integrerede it-systemer sikrer intelligente logistikløsninger over hele verden.

Med næsten 31.000 medarbejdere på 393 faciliteter over hele verden, opnåede Dachser i 2019 en samlet nettoomsætning på 5,7 milliarder euro. Samme år håndterede logistikleverandøren i alt 80,6 millioner forsendelser med en samlet vægt på 41 millioner tons. Dachser er repræsenteret med egne datterselskaber i 44 lande.

Du finder mere information om Dachser på www.dachser.dk

Kontakt

Relateret materiale

  • Væksten fortsætter for Dachser Nordic

    Væksten fortsætter for Dachser Nordic

    Dachsers nordiske koncern præsterer i 2019 endnu en gang omsætningsrekord med 1,28 mia. kroner. Dermed fortsætter den familieejede logistikleverandør sin stime af flotte årsrapporter med et nordisk resultat før skat på 52,5 mio. kroner – en stigning på godt 10 procent.

  • Den nye filial i Kerava tæt på Helsinki.

    Dachser åbner ny filial i Finland

    Filialen skal betjene hele hovedstadsregionen og drive sin egen transportorganisation til korte transportstrækninger.

  • Siden udgangen af juli har Dachser Air & Sea Logistics drevet ruten Frankfurt-Chicago som en del af sit udvidede premium-charterprogram.

    Dachser indleder ugentlige charterflyvninger til USA

    Siden udgangen af juli har Dachser Air & Sea Logistics drevet ruten Frankfurt-Chicago som en del af sit udvidede premium-charterprogram. Fremover vil Dachser gennemføre den transatlantiske tur-retur-flyvning hver weekend. For kunderne giver det fordele som faste transittider og bedre muligheder for at planlægge kapacitet og priser.