Gå til indhold
150.000 traktorer fra CLAAS

Pressemeddelelse -

150.000 traktorer fra CLAAS

Siden CLAAS i 2003 begyndte at producere standardtraktorer selv, har vi produceret mere end 150.000 traktorer. Ved jubilæet blev der præsenteret to specialmodeller i Tyskland: AXION 870 og ARION 660, der leveres med metallic-lakering og en førerinnovationspakke.

CLAAS grøn i metallic-look og med ekstraudstyr

Ud over metallic-looket i CLAAS grøn og streameren „#150.000“ er de to AXION og ARION specialmodeller udstyret med en righoldig førerpakke. Den består af læderudstyr, mange ekstra holdere, bl.a. til mobiltelefon og drikkevarer, tonet bagrude, fuldt LED-udstyr, tryklufthorn og mange andre detaljer.

Derudover har modellerne det velkendte udstyr som CEBIS terminal, CMOTION kørehåndtag, 4-punkts-affjedring af kabinen og TELEMATICS.

AXION – starten på succeshistorien

Med købet af aktiemajoriteten i Renault Agriculture udvidede CLAAS i 2003 sit produktsortiment med standardtraktorer. På den tidligere Renault traktorfabrik i Le Mans i Frankrig blev de første CLAAS grønne traktorer produceret.

CLAAS AXION var den første traktor, der fra starten havde dette særlige grønne blod i årerne. Udviklingen af den startede i slutningen af 2003. Også den aktuelle generation af AXION er meget komfortabel og brugervenlig, og den har en høj effekt kombineret med et lavt brændstofforbrug og stor driftssikkerhed.

Jubilæumsmodellen #150.000 AXION 870 har en maks. effekt på 295 hk og er udstyret med den trinløse CMATIC transmission.

ARION – succesmodellen i det mellemste effektområde

CLAAS præsenterede serierne ARION 500 og 600 på Agritechnica 2007. Den tredje generation af de succesrige traktorer i effektområdet 125 til 205 hk har været på markedet siden 2017. Med basisudstyret CIS, den udvidede CIS+ variant og CEBIS komfortvarianten kan modellerne i ARION 500 og 600 serien leveres med tre forskellige udstyrsvarianter. Alle varianter fås med HEXASHIFT powershift, og CIS+ og CEBIS alternativt også med den trinløse CMATIC.

#150.000 ARION 660 leverer maks. 205 hk og er ud over CEBIS-terminalen og CMOTION kørehåndtaget også udstyret med CMATIC.

Traktorproduktion: Investering i fremtiden

For tiden investerer CLAAS intensivt i at modernisere produktionen. På traktorfabrikken i Le Mans løftes processerne trin for trin op til et nyt niveau. Ud over en intelligent formontering af transmissionsstrengen indfører CLAAS AGV-baseret montering (AGV = Autonomous Guided Vehicle). De flade køretøjer bærer traktorerne under monteringen og bevæger sig stort set af sig selv hele vejen igennem produktionen. Derudover ændres logistikkonceptet i produktionen helt. Når projektet er færdigt, er vi klar med en af de mest moderne traktorproduktioner i Europa.

Emner

Kategorier


Om CLAAS

Familievirksomheden CLAAS blev grundlagt i 1913 og er en af verdens førende producenter af landbrugsteknologi. Virksomheden har hovedsæde i Harsewinkel i Tyskland og er Europas førende producent af mejetærskere. På verdensplan er CLAAS den førende virksomhed på markedet for finsnittere, som er en anden af koncernens store produktgrupper. CLAAS indtager også en førende position overalt i verden inden for landbrugsteknologien med traktorer, pressere og maskiner til grovfoderhøst. Produktprogrammet omfatter endvidere topmoderne informationsteknologi til landbrugsområdet. CLAAS beskæftiger over 11.000 medarbejdere på verdensplan og opnåede i regnskabsåret 2018 en omsætning på 3,8 mia. euro.

Kontakt

Thomas Mørch

Thomas Mørch

Pressekontakt Kommunikationsdirektør +45 28185797

Dansk landbrugskoncern der er ejet af 8.300 danske landmænd

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.

Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro koncernen beskæftiger 5.500 medarbejdere og vil i 2024 have en omsætning i niveauet 48 mia. kr.

Danish Agro
Køgevej 55
4653 Karise
Danmark