Gå til indhold
Danish Agro køber Hedegaard-aktier af Vestjyllands Andel

Pressemeddelelse -

Danish Agro køber Hedegaard-aktier af Vestjyllands Andel

Danish Agro og Vestjyllands Andel er netop blevet enige om en aftale, der betyder, at Danish Agro køber 22,3 % aktier i grovvareselskabet Hedegaard A/S fra Vestjyllands Andel. Det betyder, at Danish Agro nu får fuldt ejerskab af Hedegaard.

Koncernchef i Danish Agro, Henning Haahr, udtrykker tilfredshed med aftalen:

- Samarbejdet mellem Danish Agro og Vestjyllands Andel om Hedegaard har været godt og konstruktivt. Vi var i alt 9 aktionærer bag opkøbet af Hedegaard i 2008, og siden er ejerstrukturen løbende blevet forenklet. Danish Agro og Vestjyllands Andel har siden 2015 været de eneste aktionærer i Hedegaard. Aftalen med Vestjyllands Andel sker derfor i naturlig forlængelse af processen siden 2008. Vi vil nu se nærmere på de muligheder for synergier, som den nye ejerstruktur giver mulighed for, siger han.

Henning Haahr pointerer derudover, at han ser aftalen som et udtryk for det tætte og tillidsfulde samarbejde mellem Danish Agro og Vestjyllands Andel.

- Aftalen er kun med til at cementere det stærke samarbejde, som Danish Agro og Vestjyllands Andel har i en række selskaber primært i udlandet og omkring fælles indkøb. Vi ønsker at samarbejde om det, der giver mest værdi for vores ejere, og det er denne aftale et udtryk for, understreger han.

Også administrerende direktør i Vestjyllands Andel, Steen Bitsch, ser gode perspektiver i aftalen.

- Vestjyllands Andel har defineret en række strategiske indsatsområder, blandt andet inden for bæredygtighedsområdet. Af hensyn til denne strategi har vi derfor vurderet, at det var den rigtige beslutning for Vestjyllands Andel at indgå aftalen med Danish Agro. Udover salget af aktierne får vi også fire afdelinger med i aftalen, som kommer til at styrke Vestjyllands Andels kerneforretning. Det er jeg meget tilfreds med, siger Steen Bitsch.

Det er afdelingerne i Fjelstervang, Gesten, Bedsted Thy og Brande, der pr. 1. juli 2020 overgår til Vestjyllands Andel.

For yderligere information, kontakt:

Søren Møgelvang Nielsen
Kommunikationsdirektør i Danish Agro
Tlf. +45 2332 8274

Steen Bitsch
Administrerende direktør i Vestjyllands Andel
Tlf. +45 2049 2175

Emner

Kategorier


Om Danish Agro a.m.b.a.

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter. Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro Koncernen beskæftiger ca. 5.000 medarbejdere og vil i 2020 have en omsætning i niveauet 35 mia. kr.


Om Vestjylland Andel

Vestjyllands Andel er Danmarks 3. største andelsgrovvareselskab med en årlig omsætning på godt 2 mia. kr. Med fokus på praktisk innovation udvikler og leverer vi kvalitetsfoderløsninger til konventionelle, økologiske og non-GM landbrug. Samtidig udbyder vi en lang række varer samt rådgivning til planteproduktion, produkter til stalden, olie og energi. Dette sker i tæt samspil med vores ca. 4.000 medlemmer, som igennem de seneste 17 år har fået tilbagebetalt 463 mio. kr. via overskudsdeling. Vestjyllands Andel beskæftiger ca. 200 medarbejdere. 

Kontakt

Thomas Mørch

Thomas Mørch

Pressekontakt Kommunikationsdirektør +45 28185797

Dansk landbrugskoncern der er ejet af 8.300 danske landmænd

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.

Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro koncernen beskæftiger 5.500 medarbejdere og vil i 2024 have en omsætning i niveauet 48 mia. kr.

Danish Agro
Køgevej 55
4653 Karise
Danmark