Pressemeddelelse -
Danish Agro Machinery strømliner redskabsprogrammet til planteavlere
I kølvandet på Danish Agros sammenlægninger af de danske maskinforretninger bliver forretningerne nu mere strømlinet i redskabsprogrammet.
I de jyske og fynske forretninger bliver Amazone og Bednar koncernens to hovedbrands inden for redskaber til planteavl, mens de sjællandske landmænd fremover kan se frem til at blive præsenteret for stærke produkter fra Bednar og Kverneland.
”Vi har lyttet til vores kunder, som i stigende grad efterspørger professionelle, lokale servicepartnere med markedets stærkeste redskaber til moderne planteavl. Derfor er det en helt naturlig udvikling for os at samle kræfterne omkring Bednar, Amazone og Kverneland ,” Rasmus Thing, salgsdirektør hos Danish Agro Machinery.
Danish Agro Machinery råder i dag over Danmarks største serviceteam inden for maskinhandel, som er fordelt på 12 forretninger over hele landet. Her har over 50 montører, ud af den samlede arbejdsstyrke på 280 personer i Danish Agro Machinery, gennemgået Amazones officielle uddannelsesprogram, mens en betydelig andel er opkvalificeret til det højeste kompetenceniveau på Bednars redskabsprogram.
”Med vores setup og den viden, vi løbende tilegner os direkte fra fabrikanterne, har vi skabt en stærk og fremtidssikret platform, der kan understøtte professionelle planteavlere i hele Danmark,” vurderer Rasmus Thing.
Med strømligningen af redskabsprogrammet og de øvrige strategiske tiltag så som IT-investeringer og personaleudvikling står Danish Agro Machinery nu stærkere end nogensinde som en af landets førende totalleverandører af redskaber til planteavlere.
Emner
Kategorier
Danish Agro a.m.b.a.
Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter. Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro koncernen beskæftiger 5.500 medarbejdere og havde i 2024 en omsætning på 45,5 mia. kr.