Gå til indhold
Danish Agro og LEMKEN udvider samarbejdet i Danmark

Pressemeddelelse -

Danish Agro og LEMKEN udvider samarbejdet i Danmark

Fra november 2018 udvider fem maskinforretninger, som Danish Agro er medejer af, deres tilbud med den komplette portefølje af redskaber fra tyske LEMKEN.

I Nordjylland er ALMAS AGRO allerede LEMKEN-forhandler og nu starter også Vinderup Maskinforretning, Traktor & Høstspecialisten, AP Jørgensen samt Ringe Maskinforretning salget af de stærke tyske kvalitets-redskaber.

CEO i Danish Agros maskindivision, Jens Skifter, er tilfreds med aftalen, da LEMKENs kvalitetsredskabs-program supplerer det øvrige program fra blandt andet CLAAS perfekt.

- LEMKEN producerer redskaber af høj kvalitet. Ydermere er det en familieejet virksomhed med stærke traditioner og en kultur, der er et godt match til os. Vi deler de samme ambitioner om at gøre en forskel for de landmænd, vi samarbejder med. Vi har allerede et godt og stærkt samarbejde med LEMKEN i Sverige og Norge, samt Baltikum siger han.

Salgschef i LEMKEN Danmark , Nis Peter Albrechtsen, ser også store perspektiver i aftalen.

- Vi er glade for aftalen med de fem af Danish Agros forhandlere i Danmark, hvor LEMKEN er etableret igennem mange årtier. Vi har allerede et stærkt og tillidsfuldt samarbejde med Danish Agro i andre lande. Med Danish Agro og vores bestående forhandlere er vores kunder sikret et langsigtet, professionelt salgs- og servicesetup, som vil komme danske landmænd til gode. Vi ser frem til at udvikle vores aktiviteter sammen med Danish Agro, siger han.

For yderligere information, kontakt:

Jens Skifter
CEO for Danish Agros maskindivision
Tlf. +45 27 800 106


Nis Peter Albrechtsen
Salgschef LEMKEN Danmark
Tlf. + 45 30 52 52 57

Emner

Kategorier


Danish Agro a.m.b.a.

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter. Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro Koncernen beskæftiger ca. 5.000 medarbejdere og vil i 2018 have en omsætning i niveauet 32 mia. kr.

Kontakt

Thomas Mørch

Thomas Mørch

Pressekontakt Kommunikationsdirektør +45 28185797

Relateret materiale

Dansk landbrugskoncern der er ejet af 8.300 danske landmænd

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.

Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro koncernen beskæftiger 5.500 medarbejdere og vil i 2024 have en omsætning i niveauet 48 mia. kr.

Danish Agro
Køgevej 55
4653 Karise
Danmark