Gå til indhold
Danmarksturné med de nye LEXION mejetærskere

Pressemeddelelse -

Danmarksturné med de nye LEXION mejetærskere

17 byer på to måneder. Der er rig mulighed for at komme helt tæt på den nye LEXION generation fra CLAAS, når mejetærskerne turnerer hele Danmark rundt i september, oktober og november måned.

Verdensnyheden blev offentliggjort d. 1. august, og siden da har der været stor opmærksomhed omkring de nye LEXION mejetærskere. Når høsten er færdig, vil de derfor være at se hos alle de danske CLAAS forhandlere til et særligt LEXION arrangement.

”Der er sket så meget nyt på de nye LEXION, så vi mener, at vi virkelig har noget at fortælle”, fortæller Niels Stræde Danielsen, salgs- og produktchef på CLAAS mejetærskere. Ifølge Niels Stræde Danielsen har der været meget interesse for de nye mejetærskere efter lanceringen, og han ser derfor frem til at fortælle alt om maskinerne til interesserede kunder.

”Den største nyhed er, at der ændret på tærskeværket på både hybridmaskinen og rystermaskinen. Op til 70 % af komponenterne på maskinerne er nye. Hovedmålene under udviklingen af de nye maskiner har været øget effektivitet og bedre udnyttelse af alle maskinens muligheder”, fortæller Niels Stræde Danielsen.

Maskinen helt tæt på
Når LEXION vises frem bliver det med en præsentation og teknisk gennemgang af modellerne, men også det nye skærebordsprogram er en del af arrangementets program.

”Som deltager får man en klar fornemmelse af, hvad de nye CLAAS mejetærskere indeholder. Med de nye LEXION maskiner er der endnu engang lyttet til kundens ønsker og behov, og med de nye modeller har vi uden tvivl stadig de maskiner på markedet, som er bedst egnet til danske høstforhold”, fortæller Niels Stræde Danielsen.

Road Touren starter allerede d. 3. september og første stop er ved Traktor- og Høstspecialisten i Kolding. Der er tilmelding til arrangementet, som skal ske til den lokale CLAAS forhandler. Derudover kan hele programmet og flere informationer ses på www.claas.dk.

Fakta
Alle dage er kl. 18.30-21.00
Bemærk Hans Holm Maskinforretning d. 5. september er kl. 11.30-14.00

  • 3. september: Traktor- & Høstspecialisten afd. Kolding
  • 5. september: Hans Holm Maskinforretning (Kl. 11.30-14.00)
  • 10. september: Traktor- & Høstspecialisten afd. Hinnerup
  • 12. september: Bredsgaard
  • 17. september: Hammershøj Smede- & Maskinforretning
  • 19. september: Almas Agro afd. Hvam
  • 24. september: Almas Agro afd. Brønderslev
  • 30. september: Vinderup Maskinforretning
  • 2. oktober: Stadil Smede- & Maskinforretning
  • 3. oktober: Røstofte Maskiner, afd. Mern
  • 8. oktober: Maskinland Grindsted
  • 9. oktober: A.P. Jørgensen
  • 10. oktober: Boi Davidsen Maskinforretning
  • 22. oktober: Ringe Maskinforretning
  • 24. oktober: Mørkøv Maskinforretning
  • 31. oktober: Maskincenter Roskilde og Maskincenter Ringsted
  • 6. november: Nexø Smede- og Maskinforretning

Emner

Kategorier


CLAAS

CLAAS er et familieejet selskab, der blev grundlagt i 1913, og er en af verdens førende producenter af landbrugsteknisk udstyr. Selskabet har hovedkontor i Harsewinkel, Westfalen, og er førende på det europæiske marked for mejetærskere. CLAAS er førende på verdensplan inden for en anden stor produktgruppe, selvkørende finsnittere. CLAAS er også helt med fremme inden for landbrugsteknik med traktorer, ballepressere og grøntmaskiner. CLAAS produktporteføljen omfatter desuden den nyeste informationsteknologi til landbruget. CLAAS har over 11.000 ansatte på verdensplan og havde en omsætning på EUR 3,8 mia. i regnskabsåret 2018.

Kontakt

Niels Stræde Danielsen

Niels Stræde Danielsen

Salgs- og produktchef CLAAS høstmaskiner +45 40 36 13 42

Dansk landbrugskoncern der er ejet af 8.300 danske landmænd

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.

Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro koncernen beskæftiger 5.500 medarbejdere og vil i 2024 have en omsætning i niveauet 48 mia. kr.

Danish Agro
Køgevej 55
4653 Karise
Danmark