Gå til indhold
DAVA Foods lander rekordresultat og skruer op for ambitionerne til plantebaserede fødevarer

Pressemeddelelse -

DAVA Foods lander rekordresultat og skruer op for ambitionerne til plantebaserede fødevarer

Med ejerskab hele vejen gennem værdikæden - fra udvikling af såsæd til forbrugernes indkøbskurv - støtter Danish Agro koncernen landbruget i udviklingen af plantebaserede fødevarer. Ikke mindst selskabet DAVA Foods skal være med til at øge udbredelsen.

Danish Agros datterselskab DAVA Foods kom ud af 2023 med et rekordgodt resultat. Selskabet øgede således sit driftsresultat til 110 mio. kr. mod 31 mio. kr. i 2022, mens omsætningen blev fastholdt på 1,7 mia. kr.

”2023 var et rigtig godt år for DAVA Foods, der har navigeret flot i et turbulent marked og samtidig har haft en flot udvikling indenfor innovation og forædlede produkter. Samtidig skyldes en del af fremgangen i DAVA Foods udviklingen på verdensmarkederne, hvor der gennem året har været en underforsyning af æg som følge af blandt andet udbrud af fugleinfluenza,” siger Henning Haahr, koncernchef i Danish Agro.

Det reducerede udbud af æg førte til stigende æggepriser, og DAVA Foods formåede at hæve noteringerne på æg gennem hele 2023. Trods faldende foderpriser er noteringen ved indgangen af 2024 fastholdt på et historisk højt niveau.

DAVA Foods er en af de største aktører i Skandinavien med produktion og pakkerier i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Estland. Selskabet vil i de kommende år fortsat investere i udviklingen af æg og ægprodukter med fokus på nye innovative æg- og proteinprodukter. For at dække råvarebehovet forventes tilgang af nye ægproducenter i de kommende år.

Plantebaserede fødevarer i fokus
Danish Agro blev i 2023 eneejer af DAVA Foods, og med den forenklede ejerstruktur kan selskabet nu i endnu højere grad end tidligere drage fordel af synergierne med Danish Agro koncernens øvrige selskaber.

Det gælder blandt andet inden for plantebaserede fødevarer, der er et strategisk fokus i Danish Agro koncernen og et område, som i de kommende år skal udvikles til at udgøre en endnu større del af forretningen.

Med ejerskab hele vejen gennem værdikæden – fra udvikling af såsæd, samarbejde med landmanden, produktion, salg og markedsføring og hele vejen til forbrugernes indkøbskurv – har Danish Agro koncernen en unik position til at støtte landbruget i udviklingen af plantebaserede fødevarer.

Hos DAVA Foods sker salget af plantebaserede fødevarer i selskabet DAVA Foods Ingredients, som har haft en positiv udvikling i omsætningen. Selskabet har i 2023 realiseret en omsætningsfremgang på 17 % i forhold til sidste år, og udviklingen forventes at fortsætte de kommende år, hvor der er stort fokus på innovation og markedsføring.

”Vi ser store muligheder for at vokse både organisk og gennem investereringer i nye selskaber. Vi har en stærk værdikæde og er dermed godt positioneret i forhold til den udvikling hos forbrugerne og fødevareindustrien, vi forventer i de kommende år,” siger Henning Haahr med henvisning til koncernselskaberne Nordic Seed, Danish Agro, DAVA Foods Ingredients samt Organic Plant Protein, hvor Danish Agro er minoritetsaktionær.

Det er målsætningen, at koncernens omsætning af plantebaserede fødevarer skal løftes fra under 100 mio. kr. årligt til over 300 mio. kr. inden 2026. For at indfri målsætningen bliver der investeret betydeligt i produkt- og markedsudvikling.

Fokus i udviklingsarbejdet er blandt andet på bælgplanterne ærter, hestebønner og lupiner, mens der også bliver arbejdet med helt nye afgrøder, som tilføjes til porteføljen, hvis de viser gode resultater. Det er eksempelvis afgrøder som quinoa, linser og kikærter, der i øjeblikket bliver testet i danske forhold.

”Det skal være økonomisk attraktivt for landmændene at dyrke de afgrøder, som bliver brugt til plantebaserede fødevarer. Det kræver udvikling, så vi med dyrkning, høst og efterfølgende håndtering kan præsentere forbrugerne for produkter af højeste kvalitet,” siger Henning Haahr.

For yderligere information, kontakt:

Thomas Mørch
Kommunikationsdirektør i Danish Agro
tlf. +45 2818 5797

Emner

Kategorier


Danish Agro a.m.b.a.

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter. Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro koncernen beskæftiger 5.500 medarbejdere og vil i 2024 have en omsætning i niveauet 48 mia. kr.

Kontakt

Thomas Mørch

Thomas Mørch

Pressekontakt Kommunikationsdirektør +45 28185797

Dansk landbrugskoncern der er ejet af 8.300 danske landmænd

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.

Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro koncernen beskæftiger 5.500 medarbejdere og vil i 2024 have en omsætning i niveauet 48 mia. kr.

Danish Agro
Køgevej 55
4653 Karise
Danmark