Gå til indhold
Et nybyggeri og udvidelse af Danish Agro Shoppens faciliteter er netop færdiggjort. Udvidelsen kommer meget belejligt i forhold til at være endnu mere klar til at håndtere de mange varer, der bestilles i webshoppen.
Et nybyggeri og udvidelse af Danish Agro Shoppens faciliteter er netop færdiggjort. Udvidelsen kommer meget belejligt i forhold til at være endnu mere klar til at håndtere de mange varer, der bestilles i webshoppen.

Pressemeddelelse -

Efter corona: Onlinehandlen er fortsat på et højt niveau

Nethandlen steg eksplosivt i corona-tiden efter den 11. marts. Det oplevede de blandt andet i Danish Agro Shoppens webshop. Og nethandlen forbliver på et højt niveau – langt over hvad det lå på før corona-nedlukningen i marts.

En nyligt offentliggjort analyse fra Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) viser nethandlens fortsatte høje niveau. Ifølge FDIH skyldes den fortsatte vækst en kombination af, at de eksisterende kunder handler mere, og at der kommer nye kunder til.

Netop denne tendens opleves hos Danish Agro Shoppen, hvor kunderne køber alt til hus, have, kæledyr og fritidslandbrug.

- Sammen med en generel fremgang i vores webshop oplevede vi i tiden efter den 11. marts, at nye kundegrupper kom til, blandt andet kunder fra storbyerne. De køber primært mindre varer såsom musefælder, kattegrus og kattemad og har under corona-tiden tydeligvis fået øjnene op for bekvemmeligheden i at handle i en webshop som vores, fortæller Michael Kruse, der er Kædechef for Danish Agro Shoppen, som udover webshoppen har 21 fysiske butikker fordelt rundt i landet.

Den stigende interesse for at handle online, som FDIHs analyse viser, ses også tydeligt i Danish Agro Shoppens salgstal:

- Fra 1. januar til midt i marts havde vi 50 % flere transaktioner i webshoppen i forhold til samme periode sidste år. Fra midt i marts og en måned frem oplevede vi en stigning i antallet af transaktioner på hele 107 % procent i forhold til samme periode sidste år, så tallene taler et tydeligt sprog i forhold til, at den generelle stigning før corona blev voldsomt forstærket i tiden efter, at corona lukkede landet ned, fremhæver Michael Kruse.

Kombinationen af den generelt øgede internethandel sammen med en tilgang af nye kunder giver ifølge FDIH grund til at tro, at væksten i dansk internethandel vil fortsætte, når pandemien på et tidspunkt er bag os. Denne opfattelse deles af Kædechefen i Danish Agro Shoppen, der samtidig peger på en række øvrige vigtige faktorer:

- Det er tydeligt, at mange forbrugere har fået øjnene op nogle muligheder for at handle online, som de ikke tidligere var opmærksomme på eksisterede. Samtidig oplever vi, at en positiv nethandel-oplevelse bringer folk tilbage i webbutikken, forklarer Michael Kruse og påpeger samtidig, at den øgede onlinehandel ikke har påvirket omsætningen i Danish Agro Shoppens fysiske butikker, der ligeledes har oplevet fremgang efter corona-tiden. Dette skyldes ifølge Michael Kruse blandt andet de mange hus- og haveprojekter, som blev sat i gang i de danske hjem og haver i foråret.

Mange danske virksomheder måtte meget hurtigt tilpasse sig de nye vilkår, der opstod for at drive virksomhed i coronaens skygge. Det samme gjaldt for Danish Agro Shoppen, der fik ekstra travlt på webshoppens to pakkerier i Ringsted og i Galten ved Aarhus.

- Til vores held er et nybyggeri og udvidelse af vores faciliteter i Galten netop færdiggjort. Vi har blandt andet fået udvidet pladsen til at pakke webshop-varer sammen med et både større butiks- og lagerareal. Det var meget belejligt, og vi er nu endnu mere klar til at håndtere de mange varer, der bestilles i vores webshop, fortæller Michael Kruse, der ligesom mange andre webshops i marts pludselig stod i en situation, hvor de både manglede plads og medarbejdere til at håndtere de mange onlineordrer:

- Danish Agro Shoppen er en del af Danish Agro koncernen, og det havde vi ekstra glæde af, da vi fra den ene dag til den anden fik afsindig travlt. Flere af vores kolleger fra Danish Agros salgsorganisation, der på grund af corona var begrænset i forhold til at kunne tage på kundebesøg, kom og hjalp med at pakke de mange webshop-varer, slutter Michael Kruse en af de positive historier, som corona-situationen trods alt også har bragt med sig.

Hele analysen fra FDIH kan læses her:

https://www.fdih.dk/nyheder/2020/august/nye-tal-coronaeffekten-er-aftagende-i-blomstrende-dansk-e-handel 

For yderligere information, kontakt:

Michael Kruse
Kædechef for Danish Agro Shoppen
tlf. +45 3094 4333

Søren Møgelvang Nielsen
Kommunikationsdirektør i Danish Agro
tlf. +45 2332 8274

Emner

Kategorier


Danish Agro a.m.b.a.

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter. Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro Koncernen beskæftiger ca. 5.000 medarbejdere og vil i 2020 have en omsætning i niveauet 35 mia. kr.

Kontakt

Thomas Mørch

Thomas Mørch

Pressekontakt Kommunikationsdirektør +45 28185797

Dansk landbrugskoncern der er ejet af 8.300 danske landmænd

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.

Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro koncernen beskæftiger 5.500 medarbejdere og vil i 2024 have en omsætning i niveauet 48 mia. kr.

Danish Agro
Køgevej 55
4653 Karise
Danmark