Gå til indhold
Grovvarevirksomheden Hedegaard får ny ledelse

Pressemeddelelse -

Grovvarevirksomheden Hedegaard får ny ledelse

I forlængelse af Danish Agros opkøb af aktier i grovvarevirksomheden Hedegaard A/S har adm. direktør Søren Rathcke ønsket at give ledelsesansvaret i Hedegaard videre. Salgsdirektør Henrik Bendtsen og Indkøbsdirektør Mads Kristensen vil som nye sideordnede direktører udgøre den fremtidige ledelse.

Koncernchef i Danish Agro, Henning Haahr, uddyber baggrunden for skiftet:

- Søren Rathcke har været en yderst dygtig leder i Hedegaard gennem 22 år. Jeg havde meget gerne set, at Søren fortsatte i den stilling, men han har vurderet, at det nu ville være det rigtige tidspunkt at give ledelsesansvaret videre. Og det respekterer jeg naturligvis. Jeg vil gerne her takke Søren Rathcke for hans store indsats i Hedegaard gennem årene og er glad for, at han har sagt ja til at være tilknyttet Danish Agro koncernen i andre roller, siger Henning Haahr, og fortsætter:

- Med Henrik Bendtsen og Mads Kristensen som nye sideordnede direktører, der begge har mange års erfaring i Hedegaard, opretholder vi en stærk fremtidig ledelse. De vil kunne videreføre et stærkt lederskab i Hedegaard og være med til at udnytte de nye muligheder for synergier mellem Danish Agro og Hedegaard, som den nye ejerstruktur giver mulighed for, siger han.

Også Søren Rathcke forklarer baggrunden for sit stop:

- Med den nye ejerstruktur går Hedegaard ind i en ny æra. Jeg har været adm. direktør i Hedegaard i mange år og har vurderet, at det her var en god anledning til at give staven videre. Jeg er helt sikker på, at Henrik Bendtsen og Mads Kristensen bliver et stærkt ledelseshold for selskabet. Jeg ønsker dem og alle medarbejdere i Hedegaard al mulig held og lykke, siger Søren Rathcke.

Udover rollen som administrerende direktør i Hedegaard fratræder Søren Rathcke også som medlem af Danish Agros koncernledelse. Søren Rathcke vil fortsat være tilknyttet Danish Agro koncernen i andre roller.

For yderligere information, kontakt:

Søren Møgelvang Nielsen
Kommunikationsdirektør i Danish Agro
Tlf. +45 2332 8274

Emner

Kategorier


Danish Agro a.m.b.a.

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter. Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro Koncernen beskæftiger ca. 5.000 medarbejdere og vil i 2020 have en omsætning i niveauet 35 mia. kr.

Kontakt

Thomas Mørch

Thomas Mørch

Pressekontakt Kommunikationsdirektør +45 28185797

Dansk landbrugskoncern der er ejet af 8.300 danske landmænd

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.

Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro koncernen beskæftiger 5.500 medarbejdere og vil i 2024 have en omsætning i niveauet 48 mia. kr.

Danish Agro
Køgevej 55
4653 Karise
Danmark