Gå til indhold
Hatting A/S får ny Administerende Direktør

Pressemeddelelse -

Hatting A/S får ny Administerende Direktør

Efter 23 år i spidsen for genetikvirksomheden Hatting A/S har Administrerende Direktør Per Nyby Pedersen (65) besluttet, at overlade ansvaret til nye kræfter den 1. juni. Per Granly Hansen (50), der hidtil har været Salg- og Marketingdirektør i Hatting, bliver ny Administrerende Direktør i selskabet.

”Min rejse med Hatting har varet 23 år, og det har været særdeles spændende med utallige højdepunkter, hvor vi ikke mindst er vokset fra en mindre virksomhed til en stor aktør på genetikområdet. Jeg har følt, at tiden nu var god til at give stafetten videre, og jeg ser frem til at følge Hattings videre udvikling,” siger Per Nyby Pedersen.

Bestyrelsesformand i Hatting A/S, Christian Junker, takker Per Nyby Pedersen for hans store indsats.

“Per Nyby Pedersen har mere end nogen anden været med til at skabe den solide virksomhed, som Hatting er i dag, med en stærk organisation, der forsyner de danske svineproducenter med avlsmateriale fra DanBred samt farm supply-produkter af højeste kvalitet. Jeg vil derfor gerne takke Per for hans store indsats og ønske ham god vind fremover, ” siger Christian Junker, der samtidig forklarer, at Hattings bestyrelse har valgt, at pege på Salg- og Marketingdirektør Per Granly Hansen, som ny Administrerende Direktør i Hatting A/S.

”Per Granly Hansen har været i Hatting A/S i 23 år og kender virksomheden indgående. Fra bestyrelsens side er vi overbevist om, at Per har den indsigt og de kompetencer, der skal til for at føre Hattings strategi videre. Jeg vil gerne ønske ham velkommen i sit nye job,” siger Christian Junker.

Per Granly Hansen ser frem til sin nye rolle i Hatting A/S.

”Jeg glæder mig meget til de nye opgaver og jeg vil gøre mit ypperste for at Hatting også i fremtiden bliver en virksomhed i fremdrift. Sammen med alle medarbejderne ser jeg frem til at skulle videreføre den stærke udvikling, som Hatting er inde i,” siger Per Granly Hansen. 

Emner

Kategorier


Danish Agro a.m.b.a.

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter. Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro Koncernen beskæftiger ca. 5.000 medarbejdere og vil i 2021 have en omsætning i niveauet 37-38 mia. kr.

Kontakt

Thomas Mørch

Thomas Mørch

Pressekontakt Kommunikationsdirektør +45 28185797

Dansk landbrugskoncern der er ejet af 8.300 danske landmænd

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.

Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro koncernen beskæftiger 5.500 medarbejdere og vil i 2024 have en omsætning i niveauet 48 mia. kr.

Danish Agro
Køgevej 55
4653 Karise
Danmark