Gå til indhold
CLAAS stortraktorserien AXION 900
CLAAS stortraktorserien AXION 900

Pressemeddelelse -

Klogere og mere effektiv end nogensinde: AXION 900 Stage V med CEMOS og CTIC

Le Mans, 24.09.2020. Trækkraft, effektivitet og komfort – det er de tre kerneegenskaber, der har karakteriseret stortraktorserien AXION 900 fra CLAAS siden introduktionen i 2011. Med udstødningstrin V kombineres det første interaktive og samtidig førende assistentsystem CEMOS med CTIC dæktryksreguleringsanlægget, der kan fabriksmonteres. Dermed forenes kraft og intelligens på højeste niveau.

Effektiv rensning af udstødningen, konstant kraft

AXION 900 og AXION 900 TERRA TRAC Stage V modellerne er udstyret med den velgennemprøvede 8,7 l store Cursor 9 6-cyl. motor fra FPT. Udstødningsrensningen sker med et SCRoF-system med AdBlue-indsprøjtning og større filter- og reaktionsflader. Der kræves som hidtil ikke recirkulation af udstødningen. Ved 1.800 omdr./min. har motoren en maks. effekt på 325 til 445 hk afhængigt af model, og på grund af det velkendte CLAAS koncept med lavt omdrejningstal nås det maksimale drejningsmoment på 1.600 til 1.860 Nm allerede ved 1.400 omdr./min. Da man har undladt boost, står den fulde effekt til rådighed ved alt arbejde, hvis der er behov for den. Den pålidelige og effektive trinløse transmission CMATIC sørger yderligere for, at det fulde drejningsmoment kan nås ved alle hastigheder – fra 0,05 til 50 km/t (kun 40 km/t tilladt i Danmark). På grund af de fire mekaniske køreområder, der skiftes automatisk, opnås en høj samlet virkningsgrad, og sluthastigheden på 50 eller 40 km/t kan nås med 1.470 til 1.400 omdr./min., så der kan spares diesel. Tomgangsomdrejningstallet ligger helt nede på 650 omdr./min. Føreren kan ud fra tre virtuelle køreområder vælge det køreområde, der skal bruges til det arbejde, der skal udføres.

Maksimal traktion med hjul og bælte

Siden 2017 har AXION 900 kunnet køre med op til 44” store hjul på bagakslen. Sammen med den lange akselafstand på 3,15 m giver dette en fremragende kraftoverføring på underlaget. Som standard er for- og bagakslen godkendt til kørsel med tvillinghjul. Som noget nyt er traktoren fra fabrikken forberedt for CLAAS CTIC dæktryksregulering. Med CTIC 2800 ekstrakompressoren med 2.800 l/min. luftkapacitet kan dæktrykket på traktoren og redskabet – hvis monteret – hurtigt tilpasses. Betjeningen er 100 % ISOBUS-kompatibel og dermed integreret i CEBIS terminalen på AXION 900. Som ekstraudstyr kan ISOBUS-redskaber aktiveres og kontrolleres med S10 terminalen. F-tasterne kan programmeres frit og individuelt med traktor- og redskabsfunktioner.

På grund af en statisk vægtfordeling på 50/50 og egenvægten på 12,5 tons skal traktoren fortsat kun forsynes med ekstravægte til tungt bugseringssarbejde. Ved transportarbejde giver AXION 900 en god og sikker kørekomfort i alt terræn, også uden ekstravægte. Den maks. tilladte vægt er 18 tons.

Modelserien med fem hjulmaskiner kompletteres med AXION 930 TERRA TRAC og AXION 960 TERRA TRAC, der blev introduceret i 2018 og nu også opfylder udstødningsstandarden Stage V. De er verdens første fuldt affjedrede stortraktorer med bælter på bagakslen og fungerer godt både ved mark- og engarbejde og ved transport på landevej. Samtidig forener de fordelene ved traktorer med bælter på begge aksler og standardtraktorer. Det universelle anvendelsesspektrum for de letteste traktorer med bælteundervogne i denne effektklasse går fra tung og mellemtung bearbejdning af jorden over arbejde med såmaskiner og høstarbejde med læssevogne til specialopgaver som slangeudlægning af gylle. Med det aktive styreindgreb i bælteomdrejningstallene kan man dreje og vende skarpt og skånsomt uden opkastning af jord. Egenvægten er 16,5 tons og den maks. tilladte totalvægt 22 tons – også ved landvejskørsel med op til 40 km/t. Den udvendige bredde på 3 m overskrides ikke, selv ikke med de bredeste bælter på 890 mm. Det gør det lettere at få godkendelse til kørsel på offentlig vej.

Større intelligens og effektivitet med CEMOS: For første gang med CTIC dæktryksregulering

Som ekstraudstyr kan AXION 900* udstyres med CEMOS, der blev præsenteret i 2018 og ligeledes fås til ARION 500, ARION 600 OG AXION 800 serien. Den fås som ekstraudstyr til alle AXION 900 hjultraktorer til CEBIS versionen og giver som det første interaktive og selvlærende førerassistent- og maskinoptimeringssystem på traktorer mulighed for en klar forbedring af effektiviteten i forhold til den manuelle indstilling af traktoren og redskabet. De første erfaringer fra praksis viser tocifrede besparelser i dieselforbruget eller stigninger i arealydelsen i en lignende størrelsesorden, når jorden bearbejdes. Det er også muligt at optimere begge ting. CEMOS tager ikke kun hensyn til traktorspecifikke parametre som ballastering og motorjustering, men også redskabsdata som traktionsforstærker. Yderligere kan man optimere indstillingen ved hjælp af gemte data i plovassistenten for talrige plovtyper.

Derudover er AXION 900 hjultraktorerne ifølge Stage V de første traktorer, der kombinerer CEMOS med dæktryksreguleringsanlægget CTIC, der kan fås fabriksmonteret. Det giver for første gang mulighed for at tilpasse dæktrykket intelligent og dynamisk under arbejdet, optimalt afstemt med de andre allerede nævnte parametre og i interaktion med føreren. Dermed giver CEMOS på traktorer den mest omfattende og effektive procesoptimering til arbejdet på marken.

Det er meget let at betjene CEMOS, ikke mindst fordi systemet aktivt finder frem til forbedringspotentiale og giver forslag videre til føreren. Denne kan enten bekræfte forslagene eller give CEMOS besked på at undersøge alternative optimeringsmuligheder.

Til CEBIS standardudstyret hører den 12” store ISOBUS-kompatible CEBIS terminal med høj farvekontrast og betjening med dreje-/trykknap eller touchscreen. Hvis der skal arbejdes med GPS PILOT, variabel udbringningsmængde og Section Control, kan S10 terminalen suppleres. Sammen med CEBIS kan der endda vises op til 6 kameraer samtidig. I den enkle CIS+ version uden CEBIS og CMOTION multifunktionshåndtag giver S10 terminalen også mulighed for ISOBUS applikationer og delarealspecifikt arbejde.

Yderligere øget komfort

4-punktsaffjedringen af kabinen, et semiaktivt og ventileret førersæde som ekstraudstyr, affjedret foraksel med 90 mm fjedervandring og automatisk last- og bremseudligning giver maksimal komfort i AXION 900. En ny læderpakke bestående af læderbetræk til rattet, fører- og passagersædet og armlænet sikrer kvalitet og sørger for øget velbefindende, særligt på lange arbejdsdage. Den brede, hvælvede bagrude giver føreren et førsteklasses udsyn over redskaberne. Bagruden fås tonet eller med varme som ekstraudstyr.

Booster til Power Beyond

Med en løftekraft i bagliften på 11 tons og valg mellem 5,0 og 6,5 tons løftekraft foran er AXION 900 fortsat blandt de stærkeste vægtløftere i deres klasse. Flowmængden på 220 l/min., der fås som ekstraudstyr ved siden af de 150 l/min., der er standard, suppleres nu med en LS-booster. Den giver en endnu mere præcis og hurtig tilpasning til redskabet, når man arbejder med Power Beyond.

Overblik over CLAAS AXION 900 Stage V:

Model
Maks. motoreffekt1) Maks. drejningsmoment2) Gear Vmax Maks. till. totalvægt
AXION 920 325 hk 1.600 Nm CMATIC/ZF TMG 45 50 km/t 18 tons
AXION 930 355 hk 1.695 Nm CMATIC/ZF TMG 45 50 km/t 18 tons
AXION 940 385 HK 1.770 Nm CMATIC/ZF TMG 45 50 km/t 18 tons
AXION 950 410 HK 1.820 Nm CMATIC/ZF TMG 45 50 km/t 18 tons
AXION 960 445 HK 1.860 Nm CMATIC/ZF TMG 45 50 km/t 18 tons
LEXION 930 TERRA TRAC 355 hk 1.695 Nm CMATIC/ZF TMG 45 40 km/t 22 tons
LEXION 960 TERRA TRAC 445 HK 1.860 Nm CMATIC/ZF TMG 45 40 km/t 22 tons

* CEMOS til AXION 900 TERRA TRAC kommer senere 1)ifølge ISO TR 14396

Billedmateriale til den nye CLAAS AXION 900 Stage V kan downloades her:

https://dam.claas.com/pinaccess/showpin.do?pinCode=9EJhxWrO9VPO

Download af tekst og billeder

Tekst, billeder og andet materiale til denne pressemeddelelse kan downloades på press.claas.com (brugernavn: press, password: events)

Vigtigt til det journalistiske arbejde:

Dette er en international pressemeddelelse. Produktudbuddet og udstyrsvarianterne kan afvige i nogle lande. Få yderligere oplysninger hos CLAAS forhandleren eller CLAAS importøren i dit land.

Pressebilledarkiv på claas-gruppe.com

Se vores billedarkiv på internettet. Her er adskillige billeder gratis til rådighed til journalistiske formål. www.claas-gruppe.com > Pressebildarchiv.

Emner


Om CLAAS

Familievirksomheden CLAAS (www.claas-gruppe.com) blev grundlagt i 1913 og er en af verdens førende producenter af landbrugsteknologi. Virksomheden har hovedsæde i Harsewinkel i Tyskland og er Europas førende producent af mejetærskere. På verdensplan er CLAAS den førende virksomhed på markedet for finsnittere, som er en anden af koncernens store produktgrupper. CLAAS indtager også en førende position overalt i verden inden for landbrugsteknologien med traktorer, pressere og maskiner til grovfoderhøst. Produktprogrammet omfatter endvidere topmoderne informationsteknologi til landbrugsområdet. CLAAS beskæftiger over 11.400 medarbejdere på verdensplan og opnåede i regnskabsåret 2019 en omsætning på 3,8 mia. euro.

Kontakt

Lars Johnsen

Lars Johnsen

Salgschef, CLAAS + 45 61 61 72 29

Dansk landbrugskoncern der er ejet af 8.300 danske landmænd

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.

Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro koncernen beskæftiger 5.500 medarbejdere og vil i 2024 have en omsætning i niveauet 48 mia. kr.

Danish Agro
Køgevej 55
4653 Karise
Danmark