Gå til indhold
Landmænd får nu adgang til mark-specifikke vejrudsigter

Pressemeddelelse -

Landmænd får nu adgang til mark-specifikke vejrudsigter

FieldSense A/S, der har flere end 1100 vejrstationer stående på danske landmænds marker, lancerer nu mark-specifikke vejrudsigter. Med andre ord vil landmanden få en vejrudsigt, der baserer sig på målinger på egne marker. Det giver helt nye muligheder for at planlægge og optimere sin drift.

Vejrudsigten fra FieldSense vil bygge på etablerede vejrprognosemodeller og vil derudover kalibrere modellerne konstant ved hjælp af de mange vejrstationer, som FieldSense har til rådighed. Denne metode kaldes Hardware Assisted Forecasting og sikrer en meget nøjagtig vejrudsigt, da flere målestationer at kalibrere modellen imod giver en mere nøjagtig vejrudsigt.

Direktør i FieldSense, John Smedegaard, ser en stor værdi i vejrudsigterne:

”For en landmand, der har en FieldSense vejrstation stående i sin mark, betyder det, at han får tilbudt markedets mest nøjagtige vejrudsigt. Prognosen bliver nemlig kalibreret med målinger fra lige netop der, hvor han har brug for vejrudsigten: Sin mark. Vi har modtaget efterspørgsler på dem længe, men vi har også villet sikre os, at de skabte den værdi, som vi synes, de skulle. Så det er rigtig fedt endelig at kunne tilbyde et endnu mere værdiskabende værktøj for landmændene”, siger han.

Vejrmålingerne, som prognosen baseres på, foretages i landmandens arbejdshøjde. De fleste meteorologiske institutters målestationer måler i 10 meters højde, hvorimod en FieldSense vejrstation måler i 2 meters højde. Denne højde er mere repræsentativ for det markarbejde, som landmanden foretager sig, og vil derfor bidrage til en mere nøjagtig vejrudsigt.

Særligt de kommende 2 timer frem vil vejrudsigten være meget præcis, men vejrudsigten kan række op til 16 dage frem og vil indeholde nedbør, vindhastighed og -retning samt lufttemperatur og luftfugtighed.

Markedsdirektør i Danish Agro, Palle Greiersen, der forhandler FieldSense vejrstationer, ser et stort potentiale i de mark-specifikke vejrudsigter.

”Vejret har stor indflydelse på landmandens beslutninger i dagligdagen. At vi nu kan tilbyde vejrudsigter, der baserer sig i målinger på hans egne marker, vil kunne støtte landmanden i at tage de helt rigtige beslutninger. I Danish Agro ønsker vi at kunne tilbyde vores kunder digitale løsninger, der giver en umiddelbar værdi på bedriftsniveau. FieldSense’ vejrudsigter er et glimrende eksempel på en sådan digital løsning,” siger han.

Vejrudsigterne fra FieldSense vil automatisk blive gjort tilgængelige for alle nuværende FieldSense-kunder.

Emner

Kategorier


Danish Agro a.m.b.a.

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter. Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro Koncernen beskæftiger ca. 5.000 medarbejdere og vil i 2021 have en omsætning i niveauet 37-38 mia. kr.

Kontakt

Thomas Mørch

Thomas Mørch

Pressekontakt Kommunikationsdirektør +45 28185797

Dansk landbrugskoncern der er ejet af 8.300 danske landmænd

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.

Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro koncernen beskæftiger 5.500 medarbejdere og vil i 2024 have en omsætning i niveauet 48 mia. kr.

Danish Agro
Køgevej 55
4653 Karise
Danmark