Gå til indhold
Nu kan du leje CLAAS traktorer

Pressemeddelelse -

Nu kan du leje CLAAS traktorer

Danish Agro Machinery A/S og CLAAS skyder det nye udlejningskoncept FIRST CLAAS RENTAL i gang i Danmark. 

Så er tiden kommet, hvor det er muligt at korttidsleje CLAAS traktorer i Danmark. FIRST CLAAS RENTAL er CLAAS’ udlejningsprogram, som tilbyder både landmanden, entreprenøren og maskinstationen korttidsleje af nyere CLAAS traktorer i minimum 1 uge og helt op til 1 års leje. Konceptet er allerede i fuld gang i Tyskland, og siden efteråret 2018 har Danish Agro Machinery A/S i samarbejde med CLAAS brygget på at lancere samme koncept i Danmark. 

”Vi ser et stort potentiale i netop denne udlejningstype og vi har også allerede fået en del henvendelser fra interesserede. Derfor er vi også glade for, at vi nu er klar – traktorerne er klar, vores online platform er klar og vores uddannede FIRST CLAAS RENTAL personale ude ved de danske CLAAS forhandlere er også klar til at tage imod interesserede”, siger Michael Husfeldt, CEO i Danish Agro Machinery A/S.

FIRST CLAAS RENTAL er bygget på en online platform, hvor kunden sender en elektronisk forespørgsel på leje af en af de udbudte traktorstørrelser evt. med ekstra udstyr i den tidsperiode, som passer kunden. Der er tale om udlejning af nyere CLAAS FOKUS-modeller, som med sit ekstra udstyr giver kunderne en særlig oplevelse indenfor førerkomfort, betjening og effektivitet. 

”Vi har valgt at udbyde vores CLAAS FOKUS-modeller, som er konfigureret, så de imødekommer de flestes behov. Derudover tilbyder vi også forskelligt ekstra udstyr i de forskellige effektklasser, så vores kunder kan sammensætte den traktor, som de har brug for til deres opgaver. Vi står også klar med en hotline, som vores kunder kan kontakte os igennem, når de har spørgsmål, problemer eller har brug for vejledning” fortæller Lars Johnsen, Salgschef i Danish Agro Machinery A/S.

Du kan læse mere FIRST CLAAS RENTAL på www.firstclaasrental.dk

Sådan lejer du din FIRST CLAAS RENTAL traktor

  • Gå ind på www.firstclaasrental.dk
  • Vælg den effektklasse samt evt. ekstra udstyr, udfyld informationer og send din forespørgsel afsted
  • FIRST CLAAS RENTAL teamet kontakter dig efterfølgende med et tilbud
  • Når tilbuddet godkendes og betales, bliver din lejetraktor gjort klar
  • CLAAS traktoren kan enten afhentes på Rental Stationen eller leveres til dig på din adresse
  • Ved afhentning/levering bliver igangsætning foretaget af din lokale CLAAS forhandler
  • Når lejeperioden slutter, afleveres/afhentes CLAAS traktoren

Emner


Danish Agro a.m.b.a.

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter. Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro Koncernen beskæftiger ca. 5.000 medarbejdere og vil i 2019 have en omsætning i niveauet 34 mia. kr.

Kontakt

Lars Johnsen

Lars Johnsen

Salgschef, CLAAS + 45 61 61 72 29

Dansk landbrugskoncern der er ejet af 8.300 danske landmænd

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.

Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro koncernen beskæftiger 5.500 medarbejdere og vil i 2024 have en omsætning i niveauet 48 mia. kr.

Danish Agro
Køgevej 55
4653 Karise
Danmark