Gå til indhold
Ny direktør i Dansk Maskinbørs A/S

Pressemeddelelse -

Ny direktør i Dansk Maskinbørs A/S

Med virkning fra den 1. august tiltræder Carsten Hougaard som ny direktør i Dansk Maskinbørs A/S. Tidligere ejer og ildsjælen bag Dansk Maskinbørs, Johannes Jensen, går nu på velfortjent pension efter mange år i den omskiftelige maskinbranche.

Carsten Hougaard er 48 år og har lang erfaring fra maskinbranchen og stor indsigt i forretningsudvikling, købmandskab og ledelse.

- Jeg ser frem til at blive en del af Dansk Maskinbørs A/S, hvor jeg glæder mig til at være med til at fortsætte og udvikle de fysiske auktioner såvel som online-auktionerne. Vi skal videreudvikle samarbejdet med eksisterende kunder, og vi skal vinde nye kunder gennem auktioner af høj kvalitet. Maskinbranchen er inde i en spændende udvikling, hvor Dansk Maskinbørs A/S også i fremtiden skal spille en vigtig rolle, siger Carsten Hougaard.

Også Danish Agro koncernen ser en spændende fremtid for Dansk Maskinbørs A/S. Jens Skifter, CEO for Danish Agro koncernens maskindivision, udtaler:

- Dansk Maskinbørs skal fortsat være det ledende auktionshus i landbrugsmaskinbranchen, hvor såvel indsættere som købere kan være sikre på at få en fornuftig pris på maskinerne, som bortauktioneres. Selskabet har en stærk platform og kompetente medarbejdere, som den fremtidige succes skal bygge på, siger han.

Dansk Maskinbørs A/S har hovedsæde i Herning og beskæftiger fire medarbejdere.

Om Carsten Hougaard
Carsten Hougaard kommer fra en stilling som salgsdirektør ved S. D. Kjærsgaard og har mange års erfaring fra både maskin- og byggebranchen. Privat er han gift og bosiddende i Thy.

Yderligere spørgsmål kan rettes til:

Jens Skifter, Koncerndirektør, Agribusiness Machinery
Tlf. +45 2780 0106

Carsten Hougaard, Direktør, Dansk Maskinbørs
Tlf. +45 2185 8711

Emner


Danish Agro a.m.b.a.

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter. Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro Koncernen beskæftiger ca. 5.000 medarbejdere og vil i 2020 have en omsætning i niveauet 35 mia. kr.

Kontakt

Thomas Mørch

Thomas Mørch

Pressekontakt Kommunikationsdirektør +45 28185797

Dansk landbrugskoncern der er ejet af 8.300 danske landmænd

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.

Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro koncernen beskæftiger 5.500 medarbejdere og vil i 2024 have en omsætning i niveauet 48 mia. kr.

Danish Agro
Køgevej 55
4653 Karise
Danmark