Gå til indhold
Nye features til CARGOS kombi- og transportvogne

Pressemeddelelse -

Nye features til CARGOS kombi- og transportvogne

Bad Saulgau, 24. september 2020. CLAAS introducerer nye udstyrsvarianter i sine kombivogne og transportvogne til sæsonen 2021 og øger dermed anvendelsesmulighederne, slagkraften og betjeningskomforten i dem.

ISOBUS-betjening med ny CEMIS 700

Den ISOBUS-kompatible CEMIS 700 universalterminal kan nu benyttes på alle nye CARGOS modeller med BUSINESS udstyr. Den afløser COMMUNICATOR II som betjeningsterminal. Et 7” stort kontrastrigt farvedisplay med touchfunktion og automatisk skift mellem dag- og natmode, 10 hardkeys med baggrundsbelysning og en dreje-/trykknap sikrer komfortabel betjening. Med til udstyret hører også en kameraindgang til realtidsbilleder fra et eller to kameraer og ISO 11783 kompatibilitet ligesom Aux-O og Aux-N og UT1 og UT2 funktioner.

Større volumen til CARGOS 8400

En yderligere nyhed er en overbygning i siderne til kombivognen CARGOS 8400. Den øger læssevoluminen ifølge DIN med 2,5 m3 til 38 m3. Med velgennemprøvede features fra CARGOS serien, som CLAAS dobbeltkniven med den velkendte lange holdbarhed og den sænkede hydrauliske bundkæde, tilbyder CLAAS således et kompakt og samtidig meget slagkraftigt køretøj til bedrifter med egenmekanisering og maskinstationer i dette segment.

En ekstra tvangsstyring til CARGOS 700 serien

Til transportvognene i CARGOS 700-serien tilbyder CLAAS nu en mekanisk-hydraulisk tvangsstyring ved siden af efterløbsstyringen og den elektronisk styrede hydrauliske tvangsstyring. Dermed kan CARGOS 700 med TREND udstyr nu også udstyres med en tvangsstyring, hvilket ellers hidtil udlukkende har været forbeholdt BUSINESS konfigurationen.

Den mekanisk-hydrauliske tvangsstyring arbejder efter fortrængerprincippet med en (tandem) eller to hovedcylindre (tridem) på trækstangen og en hydraulisk enhed med store trykakkumulatorer som overbelastningsbeskyttelse. Hovedcylindrene fastgøres på traktoren til Scharmüller kugler 50, og hver af dem er forsynet med en robust boltet påkørselsbeskyttelse. Desuden er der drejelige holdere til hovedcylindrene. På tandemundervogne hængsles den sidste aksel og på tridemundervogne den første og sidste aksel. Tvangsstyringen arbejder uafhængigt af traktoren og har ikke brug for permanent tilslutning. Derudover arbejder systemet uden elektronik. Det hydraulisk-mekaniske funktionsprincip sikrer skånsom reverskørsel og præcist efterløb i sporet både i fladt og i bakket terræn.

Tvangsstyringen kræver tilkobling til traktoren ifølge ISO 26402.

Billedmateriale til CLAAS CARGOS nyhederne kan downloades her:

https://dam.claas.com/pinaccess/showpin.do?pinCode=FgA08IOn9mlj

Pressebilledarkiv på claas-gruppe.com

Se vores billedarkiv på internettet. Her er adskillige billeder gratis til rådighed til journalistiske formål. www.claas-gruppe.com > Pressebildarchiv.

Emner


Om CLAAS

Familievirksomheden CLAAS (www.claas-gruppe.com) blev grundlagt i 1913 og er en af verdens førende producenter af landbrugsteknologi. Virksomheden har hovedsæde i Harsewinkel i Tyskland og er Europas førende producent af mejetærskere. På verdensplan er CLAAS den førende virksomhed på markedet for finsnittere, som er en anden af koncernens store produktgrupper. CLAAS indtager også en førende position overalt i verden inden for landbrugsteknologien med traktorer, pressere og maskiner til grovfoderhøst. Produktprogrammet omfatter endvidere topmoderne informationsteknologi til landbrugsområdet. CLAAS beskæftiger over 11.400 medarbejdere på verdensplan og opnåede i regnskabsåret 2019 en omsætning på 3,8 mia. euro.

Kontakt

Iwer Dall

Iwer Dall

Salgs- og produktchef CLAAS græsmaskiner +45 6113 0825

Dansk landbrugskoncern der er ejet af 8.300 danske landmænd

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.

Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro koncernen beskæftiger 5.500 medarbejdere og vil i 2024 have en omsætning i niveauet 48 mia. kr.

Danish Agro
Køgevej 55
4653 Karise
Danmark