Gå til indhold
Nyt varmebehandlet tørveprodukt med jern til smågrise

Pressemeddelelse -

Nyt varmebehandlet tørveprodukt med jern til smågrise

I dag starter Vilofarm importen og distributionen af et nyt produkt med navnet ViloPiglet HeatPeat Iron, der bruges til smågrisen de første 14 dage efter faring. Produktet kommer fra Raatec ABs i Sverige, der har udviklet varmebehandlingen efter SEGES’ forskrifter.

ViloPiglet HeatPeat Iron er fremstillet af ren bloktørv tilsat jern og zeolit, og ViloPiglet HeatPeat Iron kan både anvendes som eneste jernkilde, såvel som supplement til for eksempel jerninjektion.

Historisk set har tørv vist sig at have mange positive egenskaber, og i Sverige bliver der brugt tørv i cirka 80 % af besætningerne. Den svenske producent Raatec Abs og importøren Vilofarm A/S vurderer, at tørv vil være et godt tilskudsprodukt, efterhånden som lægemidlet zink skal udfases.

Bloktørven i ViloPiglet HeatPeat Iron kommer fra hvid mosetørv, som er dybdegravet med højeste hygiejniske mål i svenske højmoser. Der bliver passet godt på den fine tørv inden varmebehandlingen. Således håndteres bloktørven skånsomt og tørres under tildækning som beskyttelse mod eksempelvis fugleekskrementer, der før har forårsaget tuberkulose i svinebesætninger.

Blandingen af tørv, jern og zeolit har en meget høj smagsfremmende effekt for smågrise, der roder og smager på produktet kort tid efter at have indtaget det første råmælk. ViloPiglet HeatPeat Iron er dermed noget af det første fiber, grisemaven oplever.

ViloPiglet HeatPeat Iron må bruges i økologiske besætninger.

Vilofarm A/S, som er et selskab i Vilomix Group, der er ejet af blandt andet Danish Agro og Vestjyllands Andel, glæder sig til, at ViloPiglet HeatPeat Iron nu bliver solgt gennem ovenstående ejere samt søsterselskaberne Hatting Agro og Hedegaard Agro foruden en lang række forhandlere af Vilofarms produkter på det danske marked.

Vilofarm henviser gerne til nærmest forhandler på tlf. 8887 5300.

Emner


Danish Agro a.m.b.a.

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter. Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro Koncernen beskæftiger ca. 5.000 medarbejdere og vil i 2020 have en omsætning i niveauet 35 mia. kr.

Kontakt

Thomas Mørch

Thomas Mørch

Pressekontakt Kommunikationsdirektør +45 28185797

Dansk landbrugskoncern der er ejet af 8.300 danske landmænd

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.

Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro koncernen beskæftiger 5.500 medarbejdere og vil i 2024 have en omsætning i niveauet 48 mia. kr.

Danish Agro

Køgevej 55
4653 Karise
Danmark