Gå til indhold
Samsåning er muligheden for at spare tid

Pressemeddelelse -

Samsåning er muligheden for at spare tid

I slutningen af april er Ib Skovgaard fra Roslev ved at samså vårbyg, græsfrø og gødning med sin såmaskine fra BEDNAR. Samsåning var ikke en mulighed med hans tidligere såmaskine, så da han blev præsenteret for OMEGA 6000, så han en mulighed for at spare en hel arbejdsgang.

Ib Skovgaard er planteavler ved Roslev, hvor han deler en bedrift med sin nabo på ca. 420 ha. De dyrker raps, hvede, frøgræs, vinter- og vårbyg. I efteråret 2020 købte de en OMEGA 6000 såmaskine fra BEDNAR og har indtil videre sået omkring 250 ha., hvor han her i foråret samsår for at spare arbejdstid.

”Vi har valgt at lave samsåning, fordi vi ikke skal give mere gødning end vi gør, så kan vi ligeså godt få det hele gjort af én omgang. Vi har korn i en beholder, gødning i en anden og græsfrø i en tredje” forklarer Ib Skovgaard, planteavler og tilføjer;

”Vores forrige såmaskine havde ikke mulighed for samsåning med gødning, og og vi er også gået fra 4 til 6 m., så vi er hurtigere færdige i forageren og det er klart bedre”. Det har givet Ib Skovgaard og hans bedrift en større kapacitet, færre timer i marken og et lettere arbejde. Ydermere påpeger han også, at en anden stor fordel også er, at såmaskinen holder sig i sporet.

”En fordel på såmaskinen er, at de forreste diske sidder i x-form, hvor de krydser hinanden og du skal ikke korrigere, når du kører med GPS. Den gamle såmaskine skulle vi korrigere, fordi den trak såmaskinen til den ene side hele tiden, så vi kørte lidt ved siden af centrum. Det er lettere at køre nu, fordi det ikke slingrer og du ved, at såmaskinen holder sig lige bagved i sporet” forklarer Ib Skovgaard.

Endnu et springende punkt i overvejelserne af en ny såmaskine var den unikke lamelplanke og PROFI-skæret, som BEDNARs OMEGA kan tilbyde.

”Vi valgte OMEGA såmaskinen fra BEDNAR, fordi det stort set er den eneste, som har en lamel-planke foran. Og fordi vi indimellem har en noget stiv lerjord, så er vi godt tilfredse med PROFI-skæret – de gør det rigtig godt” fortæller Ib Skovgaard.

PROFI-skæret på OMEGA såmaskinen er unik, da det netop er målrettet de tungere jordtyper, hvor de knuser knoldene efter skiverne samt opskærer og trykker de resterende afgrøderester tilbage i jorden. Det gør, at man ikke skal ud og forberede jorden ekstra forinden såningen. PROFI-skæret er en af flere muligheder til OMEGA såmaskinen.

” I stedet for PROFI-skæret havde vi 5-6 andre muligheder, som vi kunne have valgt. Du kan stort set få maskinen, som du gerne vil have den. Men grundet jordforholdene hos os har vi nu fået den helt rigtige opbygning. Maskinen er bygget rigtig godt op. Den er brugervenlig, nem at komme til..” siger Ib Skovgaard og tilføjer leende:

”…og den er da ikke gået i stykker endnu”.

Emner

Kategorier


Danish Agro Machinery A/S

Danish Agro Machinery A/S er den danske importør af CLAAS landbrugsmaskiner samt AGRIFAC, BEDNAR og Spearhead redskaber. Vi har til huse i Fredericia, hvorfra vi understøtter det danske netværk af forhandlere med salgssupport, logistik, markedsføring, servicesupport, reservedelssupport og finansiering.

Danish Agro Machinery A/S er datterselskab af den internationale grovvarekoncern Danish Agro.

Danish Agro koncernen er hovedsageligt beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd, maskinhandel og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Koncernen beskæftiger ca. 5.000 medarbejdere og er ejet af 9.000 danske landmænd.

Kontakt

Carl-Johan Hjerpsted

Carl-Johan Hjerpsted

Salgs- og produktchef BEDNAR 27799316

Dansk landbrugskoncern der er ejet af 8.300 danske landmænd

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.

Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro koncernen beskæftiger 5.500 medarbejdere og vil i 2024 have en omsætning i niveauet 48 mia. kr.

Danish Agro
Køgevej 55
4653 Karise
Danmark