Gå til indhold
Vilomix køber premix- og mineralvirksomhed i Brasilien og Paraguay

Pressemeddelelse -

Vilomix køber premix- og mineralvirksomhed i Brasilien og Paraguay

Danish Agro koncernens datterselskab Vilomix Holding A/S, der også er ejet af grovvareselskaberne Agravis og Vestjyllands Andel, har indgået aftale om overtagelse af 75 % af det brasilianske premix- og mineralselskab Vitamix Nutricao Animal, der ejer fabrikker i såvel Brasilien som Paraguay.

Vitamix Nutricao Animal blev grundlagt i 1998 og har hovedkontor i Chapecó i provinsen Santa Catarina, der ligger i den sydlige del af Brasilien, hvor også en stor del af den animalske produktion er koncentreret. Derudover ejer selskabet en premix- og mineralfabrik i Naranjal i Paraguay.

Koncernchef i Danish Agro koncernen, Henning Haahr, ser store perspektiver i opkøbet.

”Vitamix er en spændende virksomhed med stærke og sunde værdier. Sydamerika har en af verdens største animalske produktioner, hvilket naturligvis giver store perspektiver for vores premix- og mineraldivision. Opkøbet skal være med til at sikre os både værdi og viden til gavn for de danske landmænd,” siger Henning Haahr.

Han glæder sig over, at Enio Feiber Sônego, der er adm. direktør og en af stifterne af Vitamix, forbliver i sin stilling og samtidig fastholder 25 % af aktierne i selskabet.

”Hovedårsagen til, at vi har fundet sammen med Vilomix, er, at vi deler de samme værdier. Vi ser et stort udviklingspotentiale, og vi er sikre på, at vi i fællesskab kan lykkes med at indfri det,” siger Enio Feiber Sônego.

Vitamix samarbejder med landmænd i hele Brasilien og Paraguay og producerer vitamin- og mineralblandinger samt specialblandinger og foderadditiver til grise, køer og fjerkræ. Selskabet beskæftiger 66 medarbejdere i Brasilien og 30 medarbejdere i Paraguay og omsatte i 2022 for ca. 130 mio. kr.

Også Peter Iversen, CEO i Vilomix, er begejstret for aftalen.

”Jeg er meget tilfreds med aftalen, der passer fortrinligt ind i vores strategi om at blive en endnu mere global aktør. Vi ser store synergier mellem Vitamix og Vilomix, og vi tror på, at vores styrke og viden inden for vitaminer, mineraler og genetik i Danmark kan være med til at udvikle Vitamix' position både i Brasilien og Paraguay,” siger Peter Iversen.

Parterne er enige om ikke at oplyse konditionerne for aftalen.

For yderligere information, kontakt:

Thomas Rønsholdt Mørch
Kommunikationsdirektør i Danish Agro
tlf. +45 2818 5797

Emner

Kategorier


Danish Agro a.m.b.a.

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter. Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro koncernen beskæftiger over 5.000 medarbejdere og vil i 2023 have en omsætning i niveauet 57 mia. kr.


Fakta om Vilomix
Vilomix Holding A/S er en del af Danish Agro koncernen, hvor det udgør Special Feed divisionen. Vilomix producerer kundetilpassede vitamin- og mineralblandinger til husdyrproducenter samt til foderstofindustrien. Herudover har selskabet betydelige aktiviteter indenfor veterinærmedicin, genetik og farm supply-produkter. Vilomix er i dag en markant spiller på det europæiske marked og sælger sine produkter i mere end 25 lande. Det er Vilomix's politik at have en høj standard på varernes kvalitet, serviceydelser og faglig viden. I 2022 omsatte Vilomix koncernen, der beskæftiger ca. 570 medarbejdere, for 3,7 mia. kr.

Se mere om Vilomix her: vilomix.com


Fakta om Vitamix

Vitamix har med fokus på principper og værdier om produkters og services’ egnethed og kvalitet været aktiv på markedet for dyrefoder i 25 år og er blevet et stærkt brand i både Brasilien og Paraguay. I 20 år har virksomheden serviceret det paraguayanske marked gennem eksport. For to år siden startede virksomheden sammen med sin handelspartner i Paraguay en produktionsenhed i landet.

Se mere om Vitamix Nutricao Animal her: vitamix.com.br

Kontakt

Thomas Mørch

Thomas Mørch

Pressekontakt Kommunikationsdirektør +45 28185797

Dansk landbrugskoncern der er ejet af 8.300 danske landmænd

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.

Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro koncernen beskæftiger 5.500 medarbejdere og vil i 2024 have en omsætning i niveauet 48 mia. kr.

Danish Agro
Køgevej 55
4653 Karise
Danmark