Hospitalsklovnene skaber glæde i hele familien

”Mormor, tror du, hospitalsklovnene kommer i dag?” Det spørgsmål har Jeanette Elniff Petersen hørt mere end en gang. Hun er mormor til 7-årige Emilia, der har været indlagt tre gange på Herlev sygehus med nyrebækkenbetændelse. Tre lange indlæggelser, som hver gang har været hårdt for hele familien. Og ikke mindst for Emilias et år ældre storesøster, Frederikke. 

- Storesøster gik helt i spåner sidste gang, Emilia var indlagt. Hun bliver bange og utryg, når hverdagen ikke er, som den plejer at være. Og selvfølgelig gør det hende også bange, at hendes lillesøster bliver syg, fortæller mormor Jeanette, som til dagligt arbejder som pædagog på en døgninstitution.

Mormor og morfar hjælper til

Når Jeanettes barnebarn Emilia bliver indlagt, sætter det hele familien i alarmberedskab. Emilias mor eller far bliver indlagt sammen med hende, og en enkelt gang har storesøster også været medindlagt. Mormor og morfar bliver inddraget, og sørger for, at hverdagen kan hænge sammen for den lille familie: Jeanette handler ind og laver mad til de, der ikke er indlagt. Hun sørger for, at katten bliver fodret, og at storesøster kommer i skole hver morgen. Det hænder også, at mormor eller morfar er med til undersøgelser på sygehuset. Alt for at aflaste Emilias forældre.

- Som mormor er man jo også bekymret, og vil gerne være en del af det. Men vi bor heldigvis tæt på vores børnebørn, så det er meget naturligt for os at hjælpe, hvor det er muligt, fortæller hun.

Jeanette roser personalet på Herlev Sygehus for at give plads til hele familien, når Emilia er indlagt. Men hendes ros til hospitalsklovnene er mindst lige så stor. Ved alle tre indlæggelser har hospitalsklovnene nemlig været et lyspunkt og en kæmpe støtte for hele familien:

- Hospitalsklovnene er et åndehul. De kommer med liv og glæde – til os allesammen. Alle bliver inddraget i legen, når klovnene er på besøg. Selv portøren på gangen bliver viklet ind i papirstrimler, eller hvad de nu kan finde på. Det er simpelthen så sjovt – og en befrielse for alle, der er indlagt, fortæller Jeanette og fortsætter:

- Sygeplejerskerne har jo ikke tid til at være morsomme. Og det er ikke deres job. Men klovnene har god tid, og kommer med overskud og kun det ene formål: at bringe glæde. Det er fantastisk!, siger hun.

Støtte til storesøster

Storesøster Frederikke møder først klovnene, da Emilia er indlagt anden gang:

- Emilia kunne genfortælle en masse sjove oplevelser med klovnene. Og da Frederikke så endelig møder dem, er hun helt solgt. En storesøster har jo også behov for opmærksomhed, som hun siger.

Jeanette beskriver klovnene som enormt omsorgsfulde og med stor indlevelse. De er gode til at fornemme, hvor langt, de skal gå. Hvis Emilia f.eks. trækker sig lidt – så holdt de også selv en distance. Og så er hun imponeret over, at hospitalsklovnene giver sig god tid til hvert enkelt barn.

Men hun husker også en episode, hvor Emilias forældre fik al opmærksomheden:

- Da de to klovne kommer ind på stuen, er det mor og far, der sidder i sengen, fortæller hun.

- Neeej, hvad fejler mor og far? Spørger klovnene, da de så de to forældre i sengen, imens pigerne legede et andet sted på stuen.

- Det var genialt at opleve, hvordan klovnene rettede deres fokus mod pigernes forældre i første omgang, fordi pigerne var lidt generte. Men der gik jo ikke lang tid, før de begyndte at blande sig i samtalen med et ”Neeej, det er ikke mor og far, der er syge…”

- Det overskud og den glæde, de kommer med, er til glæde for hele familien. Også vi voksne nyder det. Og Emilia får fokus væk fra sin sygdom og fra alle de ubehagelige ting, der er ved at være Indlagt. Det er sådan en dejlig oplevelse, fortæller hun.