Pressemeddelelse -
111 millioner i Onsdags Lotto
Teknikken drillede i Finland i aftes, men her til formiddag blev spændingen i Onsdags Lotto udløst. SuperPuljen vokser videre, så der er 111 millioner på højkant næste onsdag. To danskere ramte som de eneste de seks vindertal og vinder hver 5.546.424 kroner.
Der blev knoklet på højtryk – især i Finland – i aftes. Der var nemlig nogle tekniske problemer med at få data på deres spillede rækker i Onsdags Lotto sendt videre til Danske Spil, hvor alle data i spillet bliver samlet. Men her til formiddag lykkedes det. Og rekordtrækningen om 102 millioner kroner kunne foretages.
De seks vindertal i Onsdags Lotto blev 9 - 16 - 22 - 24 - 41 – 47, mens SuperTallet blev 13.
Dermed bliver SuperPuljen ikke udløst, da SuperTallet ikke er iblandt de seks vindertal.
Det betyder, at der i næste uge er i alt 111 millioner kroner på højkant i Onsdags Lotto: 11 millioner i 1. præmiepuljen og 100 millioner i SuperPuljen.
Der var dog held for to danskere. Som de eneste ramte de nemlig de seks vindertal og deler dermed 1. præmiepuljen. De vinder hver 5.546.424 kroner. De to nybagte danske Lotto-millionærer har vundet på spil købt hos:
- Statoil Servicecenter, Sønderbro 2, 6800 Varde
Omkring en million danskere har spillet med til trækningen, og de danske spillere stod for i alt 44 procent af de spillede rækker.
Emner
- Sport
Kategorier
- lotto
- millionær
- vinder
- danske spil
- lotto vinder
- rekord gevinst
- onsdags lotto
- super pulje
- super tal