Gå til indhold

Pressemeddelelse -

21,9 Lotto-millioner til Nakskov

SuperBest i Nakskov har solgt en LynLotto, der i dag er 21,9 millioner kroner værd, mens Kvickly i Randers har en kunde, der kan glæde sig over en gevinst på 3,8 millioner kroner.

Champagnepropperne kan springe i hvert fald to steder i Danmark i aften. To Lotto-spillere blev nemlig millionærer ved aftenens trækning.

Den største gevinst venter en spiller i Nakskov. Vedkommende har ikke bare de syv rigtige vindertal på sin kvittering, men også den rigtige Trumf. Det betaler sig med hele 21.942.916 kroner.

Den heldige lollik har vundet på en LynLotto købt hos SuperBest, Havnegade 69, 4900 Nakskov.

Også i Randers har de noget at fejre. En Lotto-gevinst på 3.850.000 kroner venter nemlig på den spiller, som selv har udfyldt en rækkekupon hos Kvickly Randers, Merkurvej 53, Paderup, 8960 Randers SØ.

Se vindertallene i Lotto.

Begge spillere vil blive tilbudt rådgivning af Danske Spils millionærrådgivere – det gør alle spillere, der vinder over 1,5 millioner kroner.

Allerede onsdag er der mulighed for at blive mangemillionær igen. Der er nemlig i alt 83 millioner kroner på spil i Onsdags Lotto.


Emner

Kategorier

Pressekontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv

Relateret materiale

Til glæde og til gavn

Mere end 3 millioner kroner til gode formål – hver dag!

Det hele startede i maj 1949, hvor den første Tipskupon blev afviklet. Siden er der kommet mange nye spil til, blandt andet Lotto, Oddset, Quick, og senest Poker og Casino. Og i 2006 skiftede vi navn til Danske Spil. Men det grundlæggende formål er stadig det samme: At underholde danskerne og sikre (udlodnings-)midler til masser af gode formål.

Sidste år blev det til over 1,2 milliarder kroner - svarende til 3,3 millioner kroner om dagen. Pengene kommer fra Danske Lotteri Spil, som blandt andet udbyder Lotto og Eurojackpot, og de støtter blandt andre idrætsudøvere, spejdere, frivillige foreningsledere, musikere, friluftsentusiaster, skoleelever og ufattelig mange andre.

Vi gjorde sidste år 142 danskere til millionærer. I alt er mere end 3.000 danskere blevet Lotto-millionærer siden 1989. Den største gevinst i Danmarkshistorien lyder på 315 millioner kroner vundet i Helsingør i februar 2015.

Vores spil kan købes hos en af landets 4.000 forhandlere eller på www.danskespil.dk.

Du kan læse om vores telefoniske hjælpelinje til ludomaner og vores generelle CSR-politik her: http://editom.danskespil.dk/ansvarlighed

Danske Spil
Korsdalsvej 135, Postbox 847
2605 Brøndby
Danmark