Pressemeddelelse -

570 mio. kr. og 10 mio. kr. i puljerne næste weekend og millionærer i Kerteminde, Tune og Råsted ved Randers

Eurojackpotpuljen er i max og Lotto puljen vokser, men weekenden bød alligevel på tre nye millionærer.

Der er 570 mio. kr. i 1. præmiepuljen på fredag i Eurojackpot. Det stod klart, da det ikke lykkedes nogen at få de fem rigtig tal og to stjernetal, der skulle til for at vinde den i forvejen voldsomme pulje på 501 mio. kr. fredag aften.

Det betyder at Eurojackpot går i maxpulje og en heldig spiller kan blive 570 mio. kr. rigere på fredag. Der var dog allerede en heldig spiller fredag aften. Vedkommende vandt en 2. præmie og blev 5.936.559 kr. rigere. Den heldige vinder har købt sin kupon i Spar på Langegade i Kerteminde.Danske Spil har endnu ikke hørt fra vinderen.

Næste uges 2.præmie kan også gøre en heldig vinder til millionær, da den er på hele 57 mio. kr.

Der var heller ingen vindere af 1. præmien i lørdagens Lottotrækning, derfor vokser puljen til 10 mio. kr., der kan vindes allerede på lørdag.

Men selvom ingen vandt 1. præmien er der alligevel to heldige spillere, der kan kalde sig millionærer efter weekenden. Lotto har Millionærgaranti hver lørdag, så hver uge trækkes der lod om to gange 1. mio. kr. på alle spillede rækker, så du kan blive millionær, selvom du har 0 rigtige.

Denne uges heldige vindere har spillet i hver deres ende af landet. Den ene vinder har købt sin kupon på Shell i Råsted ved Randers, og den anden heldige vinder har købt sin kupon i Ekstra på Bøgevej i Tune. Danske Spil har endnu ikke hørt fra nogen af de to millionærgarantivindere, så har man købt sin kupon i Råsted eller Tune, så er det bare om at få dem tjekket.

Der var heller ikke nogen, der fangede Jokeren, der er på 14 mio. kr. Den kan vindes allerede på onsdag.

Denne uges vindertal:

Eurojackpot:

14, 20, 23, 39, 49

Stjernetal

4, 10

Lotto:

Vindertal

4, 5, 9, 11, 17, 18, 23

Tillægstal

25

Emner

  • Sport

Kategorier

  • vinder
  • millionær
  • eurojackpot
  • lotto
  • danske spil

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv