Pressemeddelelse -

Bliver det Allans sidste dans?

Oddset-spillerne sætter pengene på, at Allan Simonsen må forlade Vild med dans på lørdag. Men oddssætterne er ikke sikre.

I sidste uge var det 80 procent af pengene, der var sat på, at fodboldlegenden ikke ville klare danseskærene. I denne uge er det foreløbig 50 procent. Men bliver det i denne uge til Allan Simonsens exit? Eller rækker populariteten til endnu en uge i TV2-programmet?

- Jeg er ikke så sikker, som spillerne tilsyneladende er. Han er en legende, som mange danskere har mange gode fodboldminder med. Det virker som om, der er en del, der betaler dem tilbage nu, siger Danske Spils oddssætter, Jan Trier.

Får Oddset-spillerne ret og bliver det sidste svingom for Allan og partneren, Sofie Kruuse, ja, så venter der odds 2,40. Spillerne får altså deres indskud igen 2,40 gange.

- Jeg synes, det ser svært ud for Thomas Ernst. Det kunne meget vel være ham, der ryger på lørdag. Han har ikke samme kendis-effekt, som mange af de andre deltagere. Og selv om han imponerede i begyndelsen af sæsonen, har han skuffet de sidste par gange, siger Jan Trier.

Får oddssætteren ret i, at Thomas Ernst og partneren, Malene Østergaard, må forlade Vild med dans i denne uge, betaler det sig med odds 3,50.

Hos Danske Spil kan du også spille på, hvem der vinder sæsonens Vild med dans-trofæ. Her er det Mads Laudrup og partneren, Claudia Rex, der er favorit til odds 3,00.

- De er søde sammen. Og ja, så danser den unge Laudrup jo også godt, siger Jan Trier.

Se oddsene på Vild med dans.


Emner

  • Sport

Kategorier

  • danske spil
  • danske spil a/s
  • oddset
  • vinder
  • vild med dans

Kontakt

Relateret materiale

  • Mads Laudrup er favorit (igen)

    I Vild med dans i fredags røg Maria Lucia og makkeren Morten Kjeldgaard ud. Det var en overraskelse for Danske Spils oddssættere, der ugen op til showet havde parret som favorit til at vinde. Nu er Mads Laudrup og Claudia Rex tilbage i favoritrollen.

  • Nu er Allan Simonsen favorit

    Efter den første dans levnede Danske Spil ikke Allan Simonsen mange chancer for at vinde Vild med Dans. Nu er han favorit.