Pressemeddelelse -

Danske Spil: Copenhagen Towers er favoritter til at vinde Mermaid Bowl.

Det er Gentofte mod Vejle, når den danske version af SuperBowl, Mermaid Bowl, løber af stablen lørdag eftermiddag.

Det er ikke en ny oplevelse for nogle af holdene, når de lørdag eftermiddag går ind for at spille dette års mesterskabsfinale i amerikansk fodbold på Gladsaxe stadion. Både Copenhagen Towers eller Triangle Razorbacks har været repræsenteret i Mermaid Bowl, som finalen hedder, siden 2005.

-Begge hold har en imponerende statistik i Mermaid Bowl. De sidste otte år er det Towers eller Razorbacks, som har vundet Mermaid Bowl, så det er absolut de to mest dominerende hold, der er med i finalen, siger Kenni Fehstedt, oddssætter hos Danske Spil. Han fortsætter:

-De sidste to år har Towers vundet finalen, og i år har de været altdominerende op til finalen. De har haft amerikanske spillere på kontakt på nøglepositioner og sidste sæson tabte de ikke en eneste kamp. Det samme har gjort sig gældende i år. Derfor får du også lige nu odds 1, 27 på, at de vinder, mens en sejr til Triangle Razorbacks fra Vejle giver odds 3,85.

Selvom Gentofte-holdet Copenhagen Towers er storfavoritter, forventer oddssætteren ikke, at det bliver en kedelig kamp med få point. Han forudser en stor scoringslyst hos favoritterne og et målrigt opgør.

-De to gange Towers har mød Razorbacks i år, har det bestemt ikke været kedeligt at se på. I første opgør blev der scoret hele 92 point og i andet opgør lidt mere beskedne 42 point. Vi har odds på, hvor mange point, der kommer i opgøret, og lige nu giver vi odds 1,65 på, at der kommer over 50,5 point, mens vi giver pengene 2,10 gange igen, hvis der kommer færre point end 50,5, siger Kenni Fehstedt.

Selvom Copenhagen Towers er storfavorit hos oddssætterne, er spillerne ikke helt enige. Op til finalen er Triangle Razorbacks blevet mere populær hos Oddset-spillerne.

-Det seneste døgn har vi fået en del flere spil på Razorbacks som vindere af Mermaid Bowl. Noget af det skyldes ganske givet, at oddsene har været gode på dem, men de er heller ikke uden chancer. De har et par profiler på holdet, der på en god dag kan betyde meget. Vi vurderer dog stadig, at Towers vinder, også selvom spillerne måske tror noget andet, siger Kenni Fehstedt.

Mermaid Bowl spilles lørdag kl. 16.00 og kampen kan ses på DR.dk

Alle odds på Mermaid Bowl kan ses her: https://danskespil.dk/oddset/amerikansk-fodbold/danmark/mermaid-bowl/copenhagen-towers-triangle-razorbacks-2004094.html

Emner

  • Sport

Kategorier

  • mermaid bowl
  • oddset

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv