Pressemeddelelse -

Danske Spil efter magtdemonstration: Så store VM-favoritter er Danmark

Det danske herrelandshold i håndbold blæste Frankrig af banen i VM-semifinalen i Tyskland fredag aften. Danmark slog franskmændene med 38-30 efter en præstation i absolut verdensklasse, og netop den præstation er med til at gøre Danmark til favoritter til at VM-guld søndag i Herning.

- Danmark så skræmmende ud mod Frankrig, og der er ingen tvivl om, at vi nu har Danmark som storfavorit til at vinde VM-guld, siger Peter Emmike, oddsansvarlig hos Danske Spil.

Danske Spil har odds 1,40 på, at det ender med VM-guld til de rød/hvide danskere i den normale spilletid. Oddset på Norge er 4,30.

- Det er selvfølgelig en stor fordel for Danmark, at holdet er på hjemmebane til en afgørende kamp. Kulissen i Herning er én ting, noget andet er, at det er svært at se, at Norge skulle kunne gøre noget ved det danske angrebsspil, hvis Nikolaj Jakobsens hold finder samme niveau som mod Frankrig, siger Peter Emmike.

- Derudover har vi allerede én gang tidligere slået Norge. I den kamp viste Danmark også et forrygende højt niveau, så vi ved, at vores spil står godt til at møde det norske landshold.

- Hvis vi skal snakke om en anden åbenlys grund til, at Danmark er favoritter, så har Mikkel Hansen været helt outstanding for Danmark. Når det virkelig har været påkrævet i den her turnering, så har han fundet verdensklassen. Han er turnerings topscorer, og hvis ikke Norge stopper ham, så bliver det meget, meget svært for dem.

Emner

  • Sport

Kategorier

  • oddset
  • danske spil

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv