Gå til indhold
Danske Spil: Flere spillere tror på en S-V-regering end på en S-R regering

Pressemeddelelse -

Danske Spil: Flere spillere tror på en S-V-regering end på en S-R regering

Oddsene på en S-V regering er faldet drastisk på en uge, og en ny talsperson hos Kristendemokraterne giver mere tiltro til partiets chancer hos Danske Spils oddssættere.

Valgkampen er snart en uge gammel, og selvom meningsmålingerne stadig viser et rødt flertal, betyder det ikke, at oddsene på folketingsvalget hos Danske Spil har stået stille. Et af de odds, der især har bevæget sig vedrører hvilke partier en ny regering vil indeholde. Her tror langt flere spillere nu på en fælles Socialdemokratisk- Venstre-regering.

-Ved valgudskrivelsen gav vi pengene 40 gange igen på en Socialdemokratisk-Venstre- regering, men det odds er faldet til odds 9,00. Det er lavere end på en regering med Socialdemokratiet og Radikale Venstre, hvor du får odds 16,00. I de sidste par dage har vi modtaget langt flere spil på en Socialdemokratisk-Venstre-regering, og den mulighed har fået en del opmærksomhed i pressen, så derfor har vi ændret oddset så radikalt og så hurtigt, siger Peter Emmike Rasmussen, der er oddsansvarlig hos Danske Spil.

Det mest spillede odds på regeringsdannelsen er dog stadig, at det bliver en ren Socialdemokratisk ledet regering.

Det er ikke kun rygterne om en anderledes regeringsdannelse, der har ændret valgoddsene hos Danske Spil. Mandagens nyhed om at Isabella Arendt erstatter den nu sygemeldte Stig Grenov som formand for Kristendemokraterne og dermed spydspids i deres kamp om at komme over spærregrænsen, har givet fornyet opmærksomhed hos spillerne på Kristendemokraterne.

-Vi kan tydeligt se hos os, at Kristendemokraterne får mere opmærksomhed med Isabella Arendt i front. Det har spillerne luret og flere har oddset på, at Kristendemokraterne kommer i Folketinget denne gang. Derfor er oddset på, at de kommer ind i Folketinget faldet til odds 2,90. Der er dog stadig odds 1,35 på, at de ikke kommer ind ved dette valg, men det kan nå at ændre sig. Der er jo hele tre uger af valgkampen tilbage endnu, siger Peter Emmike Rasmussen.

Ud over Kristendemokraterne har de partier som håber på at komme i Folketinget som: Stram Kurs, Klaus Riskjær og Nye Borgerlige genereret en del spil. Det er dog stadig: ”Hvem er statsminister efter næste Folketingsvalg”, der er det mest populære valg-odds hos Danske Spil.

-Statsministerspillet er det mest spillede på nuværende tidspunkt, og her har flest spillere til dato oddset på, at Mette Frederiksen bliver den næste statsminister, siger Peter Emmike Rasmussen.

For yderlige kommentarer kontakt Danske Spils presseafdeling tlf. 30851785

Related links

Emner

Kategorier

Pressekontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv

Til glæde og til gavn

Mere end 3 millioner kroner til gode formål – hver dag!

Det hele startede i maj 1949, hvor den første Tipskupon blev afviklet. Siden er der kommet mange nye spil til, blandt andet Lotto, Oddset, Quick, og senest Poker og Casino. Og i 2006 skiftede vi navn til Danske Spil. Men det grundlæggende formål er stadig det samme: At underholde danskerne og sikre (udlodnings-)midler til masser af gode formål.

Sidste år blev det til over 1,2 milliarder kroner - svarende til 3,3 millioner kroner om dagen. Pengene kommer fra Danske Lotteri Spil, som blandt andet udbyder Lotto og Eurojackpot, og de støtter blandt andre idrætsudøvere, spejdere, frivillige foreningsledere, musikere, friluftsentusiaster, skoleelever og ufattelig mange andre.

Vi gjorde sidste år 142 danskere til millionærer. I alt er mere end 3.000 danskere blevet Lotto-millionærer siden 1989. Den største gevinst i Danmarkshistorien lyder på 315 millioner kroner vundet i Helsingør i februar 2015.

Vores spil kan købes hos en af landets 4.000 forhandlere eller på www.danskespil.dk.

Du kan læse om vores telefoniske hjælpelinje til ludomaner og vores generelle CSR-politik her: http://editom.danskespil.dk/ansvarlighed

Danske Spil
Korsdalsvej 135, Postbox 847
2605 Brøndby
Danmark