Gå til indhold
For første gang i 4 år: 30 millioner kroner i Lotto-puljen

Pressemeddelelse -

For første gang i 4 år: 30 millioner kroner i Lotto-puljen

I weekenden var der 25 millioner kroner i Lotto-puljen, men da der ikke var nogen, der havde 7 rigtige, vokser puljen til hele 30 millioner kroner.

Og så høj har puljen ikke været siden uge 19 i 2014. Dengang var der 30.231.054 kroner i puljen, og dengang var det en heldig silkeborgenser, der løb med præmien.

Selvom 30 millioner kroner lyder af mange penge, så er der dog stadig mindst en uge eller to, inden rekorden for den højeste Lotto-gevinst står for fald. Den blev sat i 2008, og dengang var gevinsten på 38.564.007 kroner.

Selvom der ikke var nogen vindere af førstepræmiepuljen, så var der dog to heldige vindere af Millionærgarantien, som hver vinder 1 mio. kr. Begge har spillet på nettet, og havde i første omgang ingen gevinster på deres kuponer.

Den ene kommer fra Ishøj Kommune, mens den anden kommer fra Skive Kommune.

Danske Spil har ikke hørt fra vinderne endnu.

Ligesom ingen fangede førstepræmiepuljen, så var der heller ikke nogen, der fangede Jokeren. Derfor vokser den gevinst nu til 3 millioner kroner, som kan fanges på onsdag i forbindelse med Vikinglotto-trækningen.

Vindertal: 7, 9, 11, 19, 20, 27, 36

Tillægstal: 26

Jokertal: 1, 8, 4, 7, 2, 6, 7

Emner

Pressekontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv

Til glæde og til gavn

Mere end 3 millioner kroner til gode formål – hver dag!

Det hele startede i maj 1949, hvor den første Tipskupon blev afviklet. Siden er der kommet mange nye spil til, blandt andet Lotto, Oddset, Quick, og senest Poker og Casino. Og i 2006 skiftede vi navn til Danske Spil. Men det grundlæggende formål er stadig det samme: At underholde danskerne og sikre (udlodnings-)midler til masser af gode formål.

Sidste år blev det til over 1,2 milliarder kroner - svarende til 3,3 millioner kroner om dagen. Pengene kommer fra Danske Lotteri Spil, som blandt andet udbyder Lotto og Eurojackpot, og de støtter blandt andre idrætsudøvere, spejdere, frivillige foreningsledere, musikere, friluftsentusiaster, skoleelever og ufattelig mange andre.

Vi gjorde sidste år 142 danskere til millionærer. I alt er mere end 3.000 danskere blevet Lotto-millionærer siden 1989. Den største gevinst i Danmarkshistorien lyder på 315 millioner kroner vundet i Helsingør i februar 2015.

Vores spil kan købes hos en af landets 4.000 forhandlere eller på www.danskespil.dk.

Du kan læse om vores telefoniske hjælpelinje til ludomaner og vores generelle CSR-politik her: http://editom.danskespil.dk/ansvarlighed

Danske Spil
Korsdalsvej 135, Postbox 847
2605 Brøndby
Danmark