Pressemeddelelse -
Managerspil slår alle rekorder
Med VM i fodbold som højdepunktet slog managerspillene på Holdet.dk rekord i 2018. Mere end 200.000 danskere satte over en halv million managerhold. Det svarer til, at der blev oprettet et nyt hold næsten hvert minut døgnet rundt i 2018.
Solcreme, klaphat og managerhold. Det var “must-haves” for danske fodboldfans under VM i Rusland, og managerspil imod vennerne er blevet en fast del af det at være sportsfan.
“VM i fodbold 2018 slog alle rekorder med mere end 160.000 deltagere. At have et managerhold giver et ekstra engagement og gør det endnu sjovere at følge med i den sport vi alle elsker.” - siger Ole Christensen, partner i Swush.com.
Kampen om håneretten
Sportsklubber, studiegrupper og arbejdspladser danner ofte rammen om en social managerdyst, hvor man spiller imod venner og bekendte. Til VM 2018 blev der oprettet mere end 4.000 firma-ligaer og 80 % af alle brugere deltager i gruppespil.
“Det sjove er, at alle har deres egen måde at fejre deres gruppespil. Hvad end det er taberen, der skal give en omgang eller der holdes en decideret hyldestfest for vinderen, så er det især, det sociale aspekt der appellerer til de danske sports fans” - Ole Christensen, Swush.com
Danskerne brugte sammenlagt mere end 250 år på Holdet.dk i 2018.
“Vores mission er at gøre sporten sjovere, og når så mange spiller med og er så engagerede, så giver det blod på tanden. Vi oplever generelt en stigende efterspørgsel fra både fans, medier og forbund, og vi arbejder på at bygge en hurtigere og bedre spilplatform, som vi også kan rulle ud til partnere i udlandet” - Ole Christensen, Swush.com
Holdet.dk udbyder mere end 20 forskellige managerspil om året. Spillene bygger på de rigtige resultater fra Superligaen, de største europæiske fodboldligaer, håndbold VM og EM, Formel 1, Ishockey VM, Europa Touren i Golf og de tre Grand Tours i cykling.
Holdet.dk i 2018
Brugere: 210.000
Managerhold: 515.000
Gns. Besøgstid: 7 min.
Samlet tidsforbug: 250 år.
Brugere: 82 % mænd // Mobil: 70 %
For yderligere kommentarer eller spørgsmål kontakt:
Ole Christensen, Partner - Swush.com - ole.christensen@swush.com, Tlf. 22 50 57 56
Emner
- Sport
Kategorier
- holdet.dk
- swush