Gå til indhold
Melodi Grand Prix 2019: Her er oddssætternes favorit

Pressemeddelelse -

Melodi Grand Prix 2019: Her er oddssætternes favorit

Der er både gamle kendinge og helt nye ansigter blandt sangerne, der stiller op i konkurrencen. Sangerinden og tidligere vært på Melodi Grand Prix’et Julie Berthelsen stiller op sammen med sangkollegaen Nina Kreutzmann Jørgensen, og det samme gør Sigmund, som mange seere vil kende fra sidste sæson af X Factor.

Hos Danske Spils oddssættere har man haft høretelefonerne på og gennemlyttet alle sangene, og er nu klar med første prognose for, hvem der tager flest stemmer i Boxen til februar.

-Vi har sang nr. 9, Leonoras ”Love Is Forever”, som favorit til at vinde til odds 2,25. Det er en meget stærk sang, årets yngste deltager stiller op med. Den er på en måde genkendelig, men samtidig ny. Den har en tekst med ord fra flere sprog, men den bliver hængende i hovedet. Det er et godt tegn. Hendes tekst og musik er skrevet af Lisa Cabble, der har skrevet flere tidligere vindersange, siger Peter Emmike Rasmussen, oddsansvarlig i Danske Spil.

På en stærk andenplads har oddssætterne dog valgt at sætte det par med størst kendisfaktor.

-Julie og Ninas sang nr. 7 “League of Light” er også en klassisk, god Melodi Grand Prix sang. Du kan ikke vinde Melodi Grand Prix, hvis seerne ikke kan lide din sang, men det er klart, at du har et lille forspring, hvis du allerede er et kendt ansigt. De to har begge dele, så de kan også ende med sejren, siger Peter Emmike Rasmussen.

Han tror dog ikke, at det at være kendt fra TV kommer til at hjælpe tidligere x factor stjerne Sigmund.

-Sigmunds sang er ikke spændende nok, og den skiller sig ikke ud. Derfor vurderer vi ikke, at han har så mange chancer for at vinde, så vi giver pengene 22 gange igen, hvis han vinder.

Heller ikke de nye drenge i dansk top-klassen Humørekspressen levnes mange chancer.

-Det er en rigtig sjov sang, og de er de eneste der synger på dansk, men vi vurderer ikke, at publikum og juryen tror på deres vinderchancer i et kommende Eurovision. Det kan koste stemmer i det danske Melodi Grand Prix, og derfor har vi dem som vinder til odds 15, siger Peter Emmike Rasmussen.

Finalen finder sted lørdag den 23. februar i Boxen i Herning.

Emner

Kategorier

Pressekontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv

Til glæde og til gavn

Mere end 3 millioner kroner til gode formål – hver dag!

Det hele startede i maj 1949, hvor den første Tipskupon blev afviklet. Siden er der kommet mange nye spil til, blandt andet Lotto, Oddset, Quick, og senest Poker og Casino. Og i 2006 skiftede vi navn til Danske Spil. Men det grundlæggende formål er stadig det samme: At underholde danskerne og sikre (udlodnings-)midler til masser af gode formål.

Sidste år blev det til over 1,2 milliarder kroner - svarende til 3,3 millioner kroner om dagen. Pengene kommer fra Danske Lotteri Spil, som blandt andet udbyder Lotto og Eurojackpot, og de støtter blandt andre idrætsudøvere, spejdere, frivillige foreningsledere, musikere, friluftsentusiaster, skoleelever og ufattelig mange andre.

Vi gjorde sidste år 142 danskere til millionærer. I alt er mere end 3.000 danskere blevet Lotto-millionærer siden 1989. Den største gevinst i Danmarkshistorien lyder på 315 millioner kroner vundet i Helsingør i februar 2015.

Vores spil kan købes hos en af landets 4.000 forhandlere eller på www.danskespil.dk.

Du kan læse om vores telefoniske hjælpelinje til ludomaner og vores generelle CSR-politik her: http://editom.danskespil.dk/ansvarlighed

Danske Spil
Korsdalsvej 135, Postbox 847
2605 Brøndby
Danmark