Pressemeddelelse -

Oddset-spillerne: Lucy vinder X Factor

Mens Lucy er klar favorit hos Oddset-spillerne, vurderer Danske Spil en mere tæt afgørelse mellem Lucy og Anthony Jasmin, når årets X Factor-vinder skal kåres fredag aften.

Spillerne og Danske Spils oddssættere er enige i, at Lucy er favorit inden fredagens X Factor-finale. Men de er ikke enige i, hvor stor favorit, Lucy er.

- Hele 80 procent af alle indskud er kommet på Lucy, hvilket er noget overraskende, da vi vurderer finalen som værende mere åben, siger Hans-Henrik Busk Stie, oddssætter hos Danske Spil, og fortsætter:

- Lucy er også vores favorit til at vinde X Factor. Vi ser hende som den mest helstøbte artist, der over rækken af live-shows har leveret på et højt niveau. Men Anthony Jasmin er dog en seriøs bejler til titlen. Den charmerende duo har overrasket positivt og kan blive første vinder af X Factor som gruppe.

Danske Spil giver odds 1,50, hvis Lucy vinder, mens der er odds 2,65 på Anthony Jasmin. Henriette må affinde sig med at være en klar outsider til odds 15,00 fredag aften.

- Vi bliver meget overrasket, hvis Henriette vinder titlen. Hun har stået flere gange i farezonen, og vi tror ikke, at hun har befolkningens opbakning, siger Hans-Henrik Busk Stie.

Spil på X Factor.


Emner

  • Sport

Kategorier

  • danske spil
  • x factor
  • oddset

Kontakt

Relateret materiale

  • Lucy er favorit til at vinde X Factor

    Lucy er favorit til at stå med trofæet efter X Factor-finalen på fredag. Men hun får skarp konkurrence af gruppen Anthony Jasmin, vurderer Danske Spils oddssættere.

  • Lucy ny favorit i X Factor

    Oddsætterne troede inden aftenens liveshow, at Mathias ville vinde dette års X Factor. Men efter at deltagerne har været på scenen, er Lucy favorit.

  • Mathias er favorit til at vinde X Factor

    Fredag aften blev der sat navn på de ni finalister i årets udgave af X Factor, der om en uge skal prøve kræfter med de store liveshows. Og skal man tro Danske Spils oddssættere, så er det unge Mathias, der ender med at vinde X Factor.