Pressemeddelelse -

​Så mange blev millionærer i 2019

2019 blev et heldigt år for kunderne i Danske Spil. Faktisk et rekord heldigt år. Vi har gravet i data og fundet ud af, at 229 danskere blev millionærer i 2019. Langt de fleste af dem kommer fra Lotto, hvor 154 vindere pludselig kunne gøre drømme til virkelighed. 104 af dem vandt på Millionærgarantien, hvor der hver uge trækkes to ekstra gevinster på hver én million kroner – og hvor man således bliver millionær, selvom man har 0 rigtige. 154 heldige vindere på Lotto er det højeste antal nogensinde på et enkelt år. Desuden havde 30 personer fundet den gyldne talkombination, der kunne indkassere en milliongevinst på Eurojackpot, mens det gjaldt for fire personer på Vikinglotto. Tre personer fangede jokeren.

Fyn er fin – og har ekstra held med sig

Når vi nu taler om held, så var der en klar retning millionærpilen pegede hen sidste år. Hele 18 fynboer kunne i 2019 tilføje millionær på visitkortet på grund af en gevinst Lotto, Eurojackpot eller VikingLotto. Samlet set løb fynboernes milliongevinster på op over 22,5 millioner kroner. De højeste gevinster i 2019 var det dog to vindere fra Københavnsområdet, der løb afsted med. De kunne hver sætte 20 millioner kroner ind på kontoen efter at have fanget de syv rigtige vindertal i Lotto.

Her kan du se alle hvor mange millionærer, der har været på Lotto, i dit område siden 1989:

https://kampagner.danskespil.dk/millionaerkortet/

Også talspillet Keno og skrabelodderne fra Quick har haft heldet med sig i 2019. Hele ni personer havde fundet den rigtige talkombination, som førte til en milliongevinst på Keno. Dertil skrabede 16 personer sig til gevinster på over en millioner kroner på Quicks mange forskellige skrabespil.

Et par gode Tips

Man må ikke glemme, hvor man kommer fra. Det gør vi heller ikke i Danske Spil, og derfor er vi glade for, at vi igen sidste år kunne være med til at gøre en række danskere millionærer på 13 rigtige. I alt var der ni millionkuponer på Tips. Dertil kommer tre milliongevinster, som nogle dygtige oddsere spillede sig til på henholdsvis 1.134.903, 1.004.493 og 1.478.336 kr.

Også hestevæddeløb har haft galoperende held i 2019. Her havde en heldig vinder på Dantoto på danskespil.dk satset på de helt rigtige heste og forvandlede således 480 kroner om til en kæmpe gevinst på 1.929.212 kr. 

Emner

  • Sport

Kategorier

  • millionær
  • eurojackpot
  • keno
  • oddset
  • dantoto
  • quick
  • tips
  • vinder
  • danske spil

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv