Pressemeddelelse -

Sådan skal du bruge 77 millioner

Hvis en dansker vinder 77 millioner i Onsdags Lotto i morgen, kan den nybagte mangemillionær se frem til fornemt besøg af Arne Lenstrup. Han er Danske Spils millionærrådgiver og har rådgivet Lotto-millionærer, der i alt har vundet over 1,5 milliarder kroner.

Han er manden, alle danskere drømmer om at få besøg af. Han kommer nemlig hjem til dig, når du har vundet den store gevinst i Lotto eller Onsdags Lotto.

Arne Lenstrup er navnet. Titlen er millionærrådgiver hos Danske Spil. Det har den været i knap 10 år, hvor han har rådgivet glade Lotto-millionærer, der tilsammen har vundet mere end 1,5 milliarder kroner.

Du kan blive den næste, Arne Lenstrup kommer forbi, hvis du har heldet med dig onsdag aften. Ikke siden uge 19 har SuperTallet været udløst, og derfor er der nu i alt 77 millioner kroner på højkant i Onsdags Lotto. Derudover er Jokeren løs med 24 millioner kroner.

Men hvad stiller du op, hvis du vinder 77 millioner kroner? Hvordan lyder millionærrådgiverens anbefalinger?

- Først og fremmest er vores rådgivning individuel. Der er stor forskel på, om det er et pensionist-ægtepar eller en familie med små børn. Jeg tager altid udgangspunkt i vinderens situation, siger Arne Lenstrup og fortsætter:

- I første omgang kigger vi på tre ting: Afvikling af gæld, køb eller forbedring af ejerbolig og investering i obligationer, aktier og bankindestående.

Det lyder umiddelbart fornuftigt, måske endda lidt kedeligt vil nogle mene. Hvad med de vilde drømme?

- Enten er drømmene det første, de fortæller om, når jeg kommer. Hvis ikke, så siger jeg altid: Nu skal I huske, I har vundet. Husk at få opfyldt nogle af drømmene. Det gør de fleste heldigvis også, fortæller den erfarne rådgiver.

Det viser Danske Spils millionær-undersøgelse fra 2010 også. 56 procent af Lotto-millionærerne har brugt nogle af pengene på fast ejendom. 43 procent har sat penge i investeringer, opsparing eller pension, mens 36 procent har betalt gæld af. Heldigvis bliver drømmene også levet ud: 40 procent af Lotto-millionærerne har købt bil eller motorcykel, og 34 procent har brugt pengene på blandt andet rejser.

Bliver det en dansker, der som den eneste rammer de seks vindertal og SuperTallet, så bliver det altså den suverænt største gevinst i danmarkshistorien. Den hidtil største gevinst vundet i Danmark lyder på 38,5 millioner kroner og blev i marts 2008 vundet af en københavnsk familie – der efterfølgende fik besøg af Arne Lenstrup.

Danske Spil har to millionærrådgivere: Arne Lenstrup (København) og Harry Aamann (Aalborg).

For yderligere informationer:

Arne Lenstrup, millionærrådgiver, mobil 4064 7064
Morten Hedegaard, kommunikationsmedarbejder, mobil 2442 0743

De største gevinster i danmarkshistorien:

1. 38.564.007 – Lotto – uge 13 2008 – Føtex, 2100 København Ø.
2. 38.482.709 – Onsdags Lotto – uge 33 2005 - Købmand Krogsgaards Kiosk, 8000 Århus C.
3. 35.875.154 – Joker – uge 11 2005 – Brørups Kiosk, 2300 Kbh. S.
4. 34.790.756 kr. – Joker - uge 15 2010 - PLUS Abonnement
5. 33.240.799 kr. – Lotto – uge 18 2008 - Center Kiosken, 8310 Tranbjerg J.
6. 32.401.766 – Onsdags Lotto – uge 1 2005 – Jørgens Hjørne, 2300 Kbh. S.
7. 32.394.239 - Lotto - uge 23 2009 - Kvickly, 8400 Ebeltoft
8. 31.170.243 – Onsdags Lotto – uge 21 2008, Jack-Pot, 2300 København S.
9. 30.880.958 – Joker Onsdag – uge 50 2008 – SuperBrugsen Ullerød, 3400 Hillerød
10. 30.224.939 – Joker – uge 30 2005, danskespil.dk

Den hidtil største gevinst vundet i år er på 28.301.966 kroner.

Onsdags Lotto er et samarbejde mellem Sverige, Finland, Island, Estland, Letland, Litauen, Norge og Danmark. Der er spilstop onsdag klokken 18.00, og trækningsresultatet bliver offentliggjort omkring klokken 20.30 onsdag aften.

Emner

  • Sport

Kategorier

  • danske spil
  • jackpot
  • lotto
  • lotto vinder
  • millionær
  • onsdags lotto
  • millionær rådgiver
  • jokeren
  • joker

Kontakt

Relateret materiale

  • Fyld kufferterne med 73 millioner

    En dansker kan rejse på en fantastisk efterårsferie med 686 kg i 100-kronesedler, hvis hun eller han er så heldig at vinde 73 millioner kroner i Onsdags Lotto.

  • Årets næststørste gevinst vundet på danskespil.dk

    24,6 millioner kroner blev her til aften vundet af en spiller i Joker Onsdag. Det er den andenstørste gevinst i 2011. Til gengæld vokser puljerne i Onsdags Lotto til 82 millioner kroner.

  • Vandt 24 millioner: Jeg var lige ved at besvime

    I onsdags vandt et nordsjællandsk ægtepar 24,5 millioner kroner i Joker. De opdagede det først, da de blev ringet op af Danske Spil lørdag – og siden har de tjekket tallene igen. Og igen.

  • 86 millioner i Onsdags Lotto

    SuperPuljen fortsætter sit vilde vokseværk. Næste uge er der i alt 86 millioner kroner på højkant i Onsdags Lotto. En århusianer deler sammen med to nordmænd 1. præmiepuljen og kan se frem til en gevinst på 2,7 millioner kroner.

  • Rekordpulje: 92 millioner i Onsdags Lotto!

    Danmarkshistoriens største puljer kan vindes på onsdag, når der er i alt 92 millioner kroner på spil i Onsdags Lotto. Aldrig har de været større!

  • 102 millioner i Onsdags Lotto!

    Rekordpuljen i Onsdags Lotto blev heller ikke udløst i aften; til gengæld er der overvældende 102 millioner kroner på højkant næste onsdag. Fire danskere og en finne deler aftenens 1. præmiepulje og vinder 1,9 millioner kroner.