Pressemeddelelse -
Seks nye millionærer
Seks Onsdags Lotto-spillere får sig en dejlig overraskelse, når de præmiesøger deres spil for denne uge. De har nemlig vundet en ekstra million.
Mens en finne og tre nordmænd kunne juble ved gårsdagens Onsdags Lotto-trækning over at dele 1. præmiepuljen, ja så kan seks danske spillere i dag løfte armene i vejret. De er nemlig udtrukket i Danske Spils ekstra lodtrækning og vinder dermed 1 million kroner oveni den Onsdags Lotto-gevinst, de har på deres kvittering. Den gode nyhed vil de få, når de kommer til forhandleren for at præmiesøge deres spil.
Millionerne er vundet hos:
- Statoil Servicecenter, 8660 Skanderborg
- Centerkiosken, 4270 Høng
- Vinspecialisten, 9300 Sæby
- Føtex, 9000 Aalborg
- Statoil Servicecenter, 8920 Randers NV
- På danskespil.dk.
Også på onsdag smider vi 6x1 million kroner ekstra efter Onsdags Lotto-spillerne. Superpuljen er efterhånden ved at være fedet godt op, så der er igen mange, mange millioner i puljen. Den er nemlig 66 millioner kroner. Oveni i 1. præmiepuljens 7 millioner kroner giver det 73 millioner kroner i alt i de vante puljer.
Emner
- Sport
Kategorier
- danske spil
- lotto
- lotto vinder
- millionær
- onsdags lotto
- vinder