Pressemeddelelse -

Tillykke til fire nye millionærer

Rekordpuljen i Onsdags Lotto blev heller ikke udløst i går aftes; den vokser til 102 millioner kroner næste onsdag. Fire danskere bliver alligevel millionærer. En fra Østerbro og tre, der har spillet her på danskespil.dk.

SuperPuljen vokser videre til 92 millioner kroner i næste uge. Og da 1. præmiepuljen i Onsdags Lotto byder på 10 millioner kroner, vil der altså være overvældende 102 millioner kroner på spil på onsdag. Det er en ny rekordpulje – og første gang nogensinde, at en dansker har chancen for at vinde over 100 millioner kroner. 

Gårsdagens trækning bød dog alligevel på et par millionærer. For selv om SuperPuljen ikke blev udløst, løb fem spillere med aftenens 1. præmiepulje. Fire danskere og en finne ramte nemlig de seks vindertal og kan alle glæde sig over en gevinst på 1.939.101 kroner. 

Tre af danskerne har vundet på danskespil.dk, den sidste har haft held ved en Lyn Onsdags Lotto købt hos SuperBest, Øster Fælledtorv 22, 2100 København Ø. 

De fire nybagte millionærer vil få tilbudt økonomisk rådgivning af Danske Spil – ligesom alle andre spillere, der vinder mindst 1,5 millioner kroner. 

Fakta 

Den hidtil største gevinst vundet i Danmark lyder på 38,5 millioner kroner og blev i marts 2008 vundet af en københavnsk familie. 

Onsdags Lotto er et samarbejde mellem Sverige, Finland, Island, Estland, Letland, Litauen, Norge og Danmark. Der er spilstop onsdag klokken 18.00, og trækningsresultatet bliver offentliggjort omkring klokken 20.30 onsdag aften. 

SuperPuljen bliver udløst, hvis SuperTallet også er blandt de seks vindertal i Onsdags Lotto. 

De største gevinster i danmarkshistorien: 

1. 38.564.007 – Lotto – uge 13 2008 – Føtex, 2100 København Ø. 
2. 38.482.709 – Onsdags Lotto – uge 33 2005 - Købmand Krogsgaards Kiosk, 8000 Århus C. 
3. 35.875.154 – Joker – uge 11 2005 – Brørups Kiosk, 2300 Kbh. S. 
4. 34.790.756 kr. – Joker - uge 15 2010 - PLUS Abonnement 
5. 33.240.799 kr. – Lotto – uge 18 2008 - Center Kiosken, 8310 Tranbjerg J. 
6. 32.401.766 – Onsdags Lotto – uge 1 2005 – Jørgens Hjørne, 2300 Kbh. S. 
7. 32.394.239 - Lotto - uge 23 2009 - Kvickly, 8400 Ebeltoft 
8. 31.170.243 – Onsdags Lotto – uge 21 2008, Jack-Pot, 2300 København S. 
9. 30.880.958 – Joker Onsdag – uge 50 2008 – SuperBrugsen Ullerød, 3400 Hillerød 
10. 30.224.939 – Joker – uge 30 2005, danskespil.dk 
11. 29.288.063 – Lotto – uge 45, 2011, SuperBrugsen, 6330 Padborg 
12. 28.301.966 – Joker Lørdag – uge 31 2011, danskespil.dk

Emner

  • Sport

Kategorier

  • danske spil
  • vinder
  • onsdags lotto
  • rekord gevinst
  • online spil
  • millionær
  • lotto vinder
  • lotto
  • jackpot

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv

Relateret materiale