Gå til indhold
Tipper ramte 13 rigtige i de døende sekunder og vandt 500.000 kr.

Pressemeddelelse -

Tipper ramte 13 rigtige i de døende sekunder og vandt 500.000 kr.

En dygtig og heldig tipper kan takke den portugisiske Braga-angriber Paulinho for, at han søndag ramte 13 rigtige i Tips og dermed bliver en halv million kr. rigere for et indskud på 72 kr.

Søndag aften omkring kl. 23 har en tipper nok siddet meget uroligt i sofaen, mens holdene Sporting Braga og CD Tondela tørnede sammen i den portugisiske fodboldliga.

Hvis hjemmeholdet vandt, ville vedkommende nemlig have 13 rigtige på sin Tipskupon.

Før kampen var Sporting Braga favorit til at vinde mod CD Tondela, som er et midterhold i Primeira Liga, men kort før slutfløjtet var der ikke meget, der tydede på en hjemmesejr. Tondela var nemlig foran helt frem til det 79. minut, hvor hjemmeholdets angriber Paulinho fik udlignet til 1-1.

Det var stadig stillingen, da kampuret rundede 90 minutter, og dermed måtte tipperen se langt efter en af de store gevinster.

Men det ændrede sig på et splitsekund, da Paulinho i de døende sekunder af kampen scorede sit andet mål til slutresultatet 2-1. Med overtidsscoringen ramte tipperen 13 rigtige, og det udløser en gevinst på 500.126 kr.

Tipperen, som havde spillet for 72 kr., har spillet et reduceret system R 4-6-72, hvor der med den rette opstilling var ca. 1, 4 procents chance for at få 13 rigtige. Så udover at være dygtig har tipperen altså også haft heldet med sig.

Danske Spil har ikke hørt fra den heldige tipper, som har indleveret sin kupon Circle K i Hillerød.

Emner

Tags

Pressekontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv

Til glæde og til gavn

Mere end 3 millioner kroner til gode formål – hver dag!

Det hele startede i maj 1949, hvor den første Tipskupon blev afviklet. Siden er der kommet mange nye spil til, blandt andet Lotto, Oddset, Quick, og senest Poker og Casino. Og i 2006 skiftede vi navn til Danske Spil. Men det grundlæggende formål er stadig det samme: At underholde danskerne og sikre (udlodnings-)midler til masser af gode formål.

Sidste år blev det til over 1,2 milliarder kroner - svarende til 3,3 millioner kroner om dagen. Pengene kommer fra Danske Lotteri Spil, som blandt andet udbyder Lotto og Eurojackpot, og de støtter blandt andre idrætsudøvere, spejdere, frivillige foreningsledere, musikere, friluftsentusiaster, skoleelever og ufattelig mange andre.

Vi gjorde sidste år 142 danskere til millionærer. I alt er mere end 3.000 danskere blevet Lotto-millionærer siden 1989. Den største gevinst i Danmarkshistorien lyder på 315 millioner kroner vundet i Helsingør i februar 2015.

Vores spil kan købes hos en af landets 4.000 forhandlere eller på www.danskespil.dk.

Du kan læse om vores telefoniske hjælpelinje til ludomaner og vores generelle CSR-politik her: http://editom.danskespil.dk/ansvarlighed

Danske Spil
Korsdalsvej 135, Postbox 847
2605 Brøndby
Danmark