Gå til indhold
Vandt 40.000 kroner  i 40 uger: Nu skal hun på vilde eventyr

Pressemeddelelse -

Vandt 40.000 kroner i 40 uger: Nu skal hun på vilde eventyr

Det blev ikke til meget søvn natten mellem torsdag og fredag i sidste uge for en kvinde i 50’erne fra Furesø Kommune.

Kvinden er midt i en flytning og skulle lige ordne nogle økonomiske ting på computeren ved midnatstid. Da kom hun i tanke om, at hun havde nogle fem-ugers Lotto-kuponer, som hun skulle have fornyet.

- Jeg kan godt lide selv at gøre det manuelt. Og når jeg så går ind der hver femte uge, kan jeg ikke dy mig for lige at skrabe sådan en online Diamant-Quick. Det er lidt mit lykke-lod. Da jeg første gang skrabede det for nogle år siden, vandt jeg 1000 kroner. Siden har jeg vundet masser af små gevinster, så jeg har altid holdt fast i netop det lod. Jeg købte først en og vandt 180 kroner. Dem brugte jeg så på to nye. Og så skal jeg da love for, at der var jackpot, lyder det fra den glade vinder, der ønsker at være anonym.

Kvinden fortryder lidt, at hun skrabede så sent på aftenen, da hun ikke kunne dele de gode nyheder med nogen.

- Man sidder jo lidt og jubler, men jeg kunne ikke tillade mig at ringe til nogen, selvom jeg havde lyst til at råbe det ud til hele verden. Desuden var jeg lidt i tvivl om, om det overhovedet var virkeligt, så jeg fik ikke rigtig ro i kroppen, før jeg fredag morgen kunne ringe op til Danske Spil og få bekræftet, at jeg havde vundet.

Kvinden, som er single, vil igennem 40 måneder modtage 40.000 kroner – i alt 1.6 millioner kroner. Og de penge kommer på et rigtig belejligt tidspunkt.

- Som sagt er jeg ved at flytte og skal købe en lejlighed, som jeg skal optage lån i. Så det er jo helt fantastisk, at jeg kan betale meget mere af om måneden, nu hvor jeg bor alene. På sigt får jeg færre udgifter, og jeg kan måske gå ned på halv tid eller blive pensioneret tidligere. Jeg skal nok også have en ny bil.

Kvinden er en rigtig eventyrer og har længe drømt om at komme til Hawaii. Med gevinsten er det nu realistisk, at hun også kan tage sin datter og dennes kæreste med. Derudover er der i drømmende allerede planlagt rejser til Galapagos, Sydafrika og Tanzania, da hun gerne vil bestige Kilimanjaro.

- Rejserne ligger nok lidt ude i fremtiden. Men indenfor de nærmeste måneder skal jeg bare have en shoppe-dag med min datter. Det glæder jeg mig helt vildt til, lyder det.

Emner

Pressekontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv

Til glæde og til gavn

Mere end 3 millioner kroner til gode formål – hver dag!

Det hele startede i maj 1949, hvor den første Tipskupon blev afviklet. Siden er der kommet mange nye spil til, blandt andet Lotto, Oddset, Quick, og senest Poker og Casino. Og i 2006 skiftede vi navn til Danske Spil. Men det grundlæggende formål er stadig det samme: At underholde danskerne og sikre (udlodnings-)midler til masser af gode formål.

Sidste år blev det til over 1,2 milliarder kroner - svarende til 3,3 millioner kroner om dagen. Pengene kommer fra Danske Lotteri Spil, som blandt andet udbyder Lotto og Eurojackpot, og de støtter blandt andre idrætsudøvere, spejdere, frivillige foreningsledere, musikere, friluftsentusiaster, skoleelever og ufattelig mange andre.

Vi gjorde sidste år 142 danskere til millionærer. I alt er mere end 3.000 danskere blevet Lotto-millionærer siden 1989. Den største gevinst i Danmarkshistorien lyder på 315 millioner kroner vundet i Helsingør i februar 2015.

Vores spil kan købes hos en af landets 4.000 forhandlere eller på www.danskespil.dk.

Du kan læse om vores telefoniske hjælpelinje til ludomaner og vores generelle CSR-politik her: http://editom.danskespil.dk/ansvarlighed

Danske Spil
Korsdalsvej 135, Postbox 847
2605 Brøndby
Danmark