Pressemeddelelse -

DBA øger kampen mod hælervarer

DBA går nu aktivt ind i kampen mod hælervarer. Danmarks største handelsplads er en del af kampagnen ’Tænk over prisen’, der er arrangeret af bl.a. Det Kriminalpræventive Råd, Justitsministeriet og Rigspolitiet.

’Tænk over prisen’ er navnet på den landsdækkende kampagne, der blev skudt i gang i denne uge. Målet er at gøre danskerne opmærksomme på faren og konsekvensen ved at købe hælervarer, og bag kampagnen står Det Kriminalpræventive Råd, Justitsministeriet, Forsikring & Pension samt Rigspolitiet.

Foruden de offentlige instanser er Danmarks største handelsplads på internettet, DBA også en del af kampagnen. Baggrunden for virksomhedens deltagelse i kampagnen er klart.

”Vi tager kraftig afstand fra al handel med hælervarer på DBA, og det er fuldstændig uacceptabelt, når folk sælger stjålne varer hos os. Vi vil gerne hjælpe danskerne til at undgå hæleri, og det er årsagen til at vi støtter op om dette initiativ,” siger Simon Karsø, kommunikationschef hos DBA. 

DBA’s involvering i kampagnen omfatter bl.a. promovering på hjemmesiden (dba.dk) samt omtale i nyhedsbreve og på sociale medier som fx Facebook. Desuden har virksomheden leveret indhold til kampagne-siden: www.taenk-over-prisen.dk

Formand for Det Det Kriminalpræventive råd, Eva Smidt er glad for den opbakning, som kampagnen får fra DBA.

"Når vi har kaldt kampagnen ’Tænk over prisen’, går det både på, at du skal tænke over prisen, når du køber alt for billigt, samt at du skal tænke over, at den bestjålne betaler en høj pris. Det føles meget grænseoverskridende, at fremmede har været ı ens hjem, og det fører ofte til utryghed. Men indbrudstyven ville ikke komme, hvis der ikke var et marked for afsætning. Derfor er jeg rigtig glad for, at DBA støtter op om kampagnen mod hæleri", udtaler Eva Smidt.

I følge DBA er der en lang række ting man kan gøre, hvis man vil undgå at købe stjålne varer på internettet:

• Mød sælger personligt og se varen inden du betaler. 

• Mød sælger på vedkommendes hjemmeadresse – arranger aldrig at mødes fx på en rasteplads.

• Spørg efter en original kvittering på varen. 

• Undersøg om sælger er CPR-valideret. Er det ikke tilfældet, så bed sælger om at oplyse navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse.

• Vurder varens pris i forhold til mærke, kvalitet m.v. Sammenlign evt. med andre varer i samme stand på www.dba.dk.

• Lav en udskrift af annoncen og gem al korrespondance til evt. senere brug.

• Brug din sunde fornuft – når noget lyder for godt til at være sandt, er der som regel fare på færde. 

Om DBA
DBA startede i 1995 og er Danmarks største handelsplads på internettet. Mere end 1,2 mio. danskere handler hver måned på DBA. Der oprettes hver måned 500.000 nye annoncer. I gennemsnit får 86 procent af brugere solgt deres varer. DBA er et eBay-selskab. For mere information om sitet, besøg www.dba.dk

http://www.dba.dk


For yderligere information, kontakt: Simon Karsø: Tlf.: 40 22 63 06, e-mail:Simon.Karsoe@dba.dk


Se hvordan du ungår snyd og hælervarer her: http://sikkerhed.dba.dk/



Related links

Emner

  • Kriminalitet

Kategorier

  • sikker handel på nettet
  • mod hælervarer
  • stop hæleri
  • forhindre hælervarer

Om DBA
DBA er Danmarks suverænt største handelsplads på nettet med over 1.2 millioner brugere, en markedsandel på 50 % og altid en million forskellige varer at vælge imellem. DBA er en del af eBay inc.

Kontakt

Jan Lang

Pressekontakt Journalist og Markedsanalytiker PR-ansvarlig - eBay Motors, BilBasen, Bilinfo, DBA 30 17 77 81