Gå til indhold
​DEKRA Bilsyn bliver anerkendt efter sit første år

Pressemeddelelse -

​DEKRA Bilsyn bliver anerkendt efter sit første år

Efter kun et år på synsmarkedet er DEKRA Bilsyn nomineret i kategorien ”Årets synshal” til Auto Awards 2019. Ifølge Githa Nørbæk, direktør i DEKRA Bilsyn, skyldes successen gode investeringer og dygtige lokale folk, der yder den bedste service ude i synshallerne.

Et år med succes og vækst

Den 1. oktober 2018 entrerede DEKRA Bilsyn på bilsynsmarkedet med opkøbet af AL Syn A/S, og siden er det gået stærkt. Her et år efter er DEKRA Bilsyn en af Danmarks største synskæder med 28 synshaller i hele landet og flere på vej. Nogle af dem er opkøb, imens andre er nyetablerede synshaller.

”Vi har foretaget mange investeringer i løbet af det sidste år. Derfor er vi glade og stolte over at stå her et år efter med en succesfuld og rentabel synskæde og samtidig være nomineret som årets synshal,” siger Githa Nørbæk, der er direktør i DEKRA Bilsyn.

Kerneprodukt globalt

Selvom bilsyn er et nyt forretningsområde i DEKRA Danmark, er det globalt set langt fra nyt. Syn af køretøjer har været DEKRAs kerneprodukt siden grundlæggelsen i 1925 i Berlin, og er på verdensplan i dag den største spiller på markedet målt i antallet af årlige syn.

”DEKRAs overordnede vision er at gøre verden til et sikrere sted, og globalt er bilsyn DEKRAs kerneprodukt. I Danmark opbygges en landsdækkende kæde af bilsynshaller, hvor hallerne er lokalt forankret og lokalt drevet. Vi vil være den foretrukne lokale synshal, der hvor vi er repræsenteret,” siger finansdirektør i DEKRA Danmark, Bo Bay Hougaard.

Fokus på det lokale

Hos DEKRA Bilsyn er servicen i højsædet. Selvom der er fart på forretningen på landsplan, er der fokus på den enkelte synshal og det lokale. Derfor er synshallerne også drevet af lokale ildsjæle.

”Det er vigtigt, at de synshaller vi opkøber passer ind i vores DNA og værdisæt,” forklarer Githa Nørbæk og understreger, at DEKRA Bilsyn er en kvalitetsbevidst og kundefokuseret virksomhed med et højt serviceniveau og med nogle dygtige lokale folk i synshallerne.

”Vi vil yde vores kunder den bedste service, og derfor tager vi os tid til rådgivning og dialog med kunderne i forbindelse med synet,” siger hun.

Afstemningen af årets synshal samt 23 andre kategorier foregår på www.autoawards.dk indtil d. 17. november. Vinderene kåres til awardshowet den 19. november i Cirkusbygningen. 

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Om DEKRA

DEKRA blev grundlagt i 1925 i Berlin og er oprindelig en forkortelse for Deutscher Kraftfahrzeug-Überwachungs-Verein (Brancheorganisation for tyske bilproducenter). DEKRA startede altså som en uafhængig organisation med det formål at højne sikkerheden i køretøjer og dermed på vejene. Over årene har DEKRA udviklet sig til at være en af verdens førende virksomheder inden for sikkerhed – ikke alene på vejene, men også på arbejdspladser og i hjemmet. I dag omfatter DEKRAs ydelser bl.a. køretøjsinspektion, ekspertvurderinger ifm. forsikringsskader, rådgivning, industri- og bygningsinspektion, sikkerhedskontrol, test og certificering af produkter og systemer, vikarservices og uddannelse.

DEKRA har kontorer i mere end 50 lande og beskæftiger over 39.000 medarbejdere. Når vi fylder 100 år i 2025, er det vores vision, at DEKRA er Global Partner for en Sikker Verden.

I Danmark har DEKRA især fokus på at hjælpe mennesker sikkert på vej gennem uddannelse og jobrettede indsatser. Vi tror på, at målrettet uddannelse er vejen til beskæftigelse og har med mod og nytænkning hjulpet tusinder af ledige danskere tilbage på arbejdsmarkedet. Mere end 300 kolleger skaber dagligt værdi, sammen med vores kunder, kursister og borgere. Vi lægger vægt på at være en inspirerende og dynamisk virksomhed med højt til loftet og let til smil.

DEKRA dækker hele Danmark.

Kontakt

Troels Lund

Troels Lund

Pressekontakt Kommerciel Direktør PR og kommunikation 31 63 20 30

Relateret materiale

Om DEKRA

I Danmark har DEKRA især fokus på at hjælpe mennesker sikkert på vej gennem uddannelse og jobrettede indsatser. Vi tror på, at målrettet uddannelse er vejen til beskæftigelse og har med mod og nytænkning hjulpet tusinder af ledige danskere tilbage på arbejdsmarkedet. Mere end 300 kolleger skaber dagligt værdi, sammen med vores kunder, kursister og borgere. Vi lægger vægt på at være en inspirerende og dynamisk virksomhed med højt til loftet og let til smil.

DEKRA i Danmark
Kirkebjerg Allé 90
2605 Brøndby
Danmark