Gå til indhold

Pressemeddelelse -

DEKRA Bilsyn overtager Danmarks største synshal

Den 1. januar 2026 overtager DEKRA Bilsyn Thomas’ Bilsyn og dermed de tre synshaller i Vejle og Horsens. Synshallernes officielle åbning som en del af DEKRA Bilsyn finder sted den 5. januar.

Nye farver, samme rammer

Med overtagelsen når DEKRA Bilsyn op på i alt 92 synshaller på landsplan og kan nu tilføje Danmarks største synshal til porteføljen. Kunderne vil dog fortsat blive mødt af de samme velkendte ansigter og den høje faglighed, som de kender i forvejen. Thomas Hammergaard og personalet fortsætter nemlig som en del af DEKRA Bilsyn.

”Vi er meget stolte over at kunne byde Thomas’ Bilsyn velkommen i DEKRA-familien. Det er en stor fornøjelse, at Danmarks største synshal nu bliver en del af DEKRA, og vi ser frem til at fortsætte den gode service, som kunderne allerede kender – nu blot i DEKRA’s grønne farver,” siger Mikael Morell, administrerende direktør i DEKRA Bilsyn.

For kunderne bliver overgangen derfor helt gnidningsfri, og alt fortsætter som hidtil - blot under DEKRA’s karakteristiske grønne farver.

Et tydeligt bevis på den udvikling, DEKRA Bilsyn har været igennem

”Overtagelsen cementerer den markante fremgang, DEKRA Bilsyn har oplevet de seneste år, og slår fast, at vi er en dominerende kraft i den danske bilsynsbranche,” siger Christen Bagger, koncerndirektør i DEKRA Danmark.

Med overtagelsen af tre nye synshaller fortsætter DEKRA Bilsyn sin imponerende vækst og styrker sin position som en af landets førende synskæder yderligere.

Emner

Kategorier


Om DEKRA

DEKRA blev grundlagt i 1925 i Berlin og er oprindelig en forkortelse for Deutscher Kraftfahrzeug-Überwachungs-Verein (Brancheorganisation for tyske bilproducenter). DEKRA startede altså som en uafhængig organisation med det formål at højne sikkerheden i køretøjer og dermed på vejene. Over årene har DEKRA udviklet sig til at være en af verdens førende virksomheder inden for sikkerhed – ikke alene på vejene, men også på arbejdspladser og i hjemmet. I dag omfatter DEKRAs ydelser bl.a. køretøjsinspektion, ekspertvurderinger ifm. forsikringsskader, rådgivning, industri- og bygningsinspektion, sikkerhedskontrol, test og certificering af produkter og systemer, vikarservices og uddannelse.

DEKRA har kontorer i mere end 60 lande og beskæftiger over 45.000 medarbejdere. Når vi fylder 100 år i 2025, er det vores vision, at DEKRA er Global Partner for en Sikker Verden.

I Danmark har DEKRA især fokus på at hjælpe mennesker sikkert på vej gennem uddannelse og jobrettede indsatser. Vi tror på, at målrettet uddannelse er vejen til beskæftigelse og har med mod og nytænkning hjulpet tusinder af ledige danskere tilbage på arbejdsmarkedet. Mere end 300 kolleger skaber dagligt værdi, sammen med vores kunder, kursister og borgere. Vi lægger vægt på at være en inspirerende og dynamisk virksomhed med højt til loftet og let til smil.

DEKRA dækker hele Danmark.

Kontakt