Gå til indhold

Pressemeddelelse -

DEKRA Bilsyn overtager Farsø Synshal

DEKRA Bilsyn fortsætter sin vækst og udvider endnu en gang – denne gang med overtagelsen af Farsø synshal. Synshallen har hidtil været drevet som en enkeltmandsvirksomhed af synsmand Michael Nielsen, der nu bliver en del af DEKRAs landsdækkende organisation.

Overtagelsen af Farsø Synshal betyder, at DEKRA nu er til stede med 86 synshaller på landsplan og dermed fortsætter ambitionen om at gøre bilsyn mere tilgængeligt, professionelt og trygt – uanset hvor i landet kunderne bor.

Den daglige drift vil fortsat blive varetaget af Michael, og det vil derfor være det samme velkendte ansigt og den samme høje service, som kunderne i Farsø kender og forventer. Det glæder Mikael Morell, der er administrerende direktør i DEKRA Bilsyn.

”Vi er stolte af at kunne byde Michael og synshallen i Farsø velkommen i DEKRA. Det er en naturlig del af vores ambition om at være danskernes lokale synshal, og med overtagelsen tager vi endnu et vigtigt skridt mod det mål. Vi glæder os til at fortsætte rejsen – nu også med Michael.”

Med overtagelsen af Farsø synshal fortsætter DEKRA Bilsyn sin imponerende vækstrejse og styrker endnu en gang sin position som en af landets førende synskæder.

Kategorier


Om DEKRA

DEKRA blev grundlagt i 1925 i Berlin og er oprindelig en forkortelse for Deutscher Kraftfahrzeug-Überwachungs-Verein (Brancheorganisation for tyske bilproducenter). DEKRA startede altså som en uafhængig organisation med det formål at højne sikkerheden i køretøjer og dermed på vejene. Over årene har DEKRA udviklet sig til at være en af verdens førende virksomheder inden for sikkerhed – ikke alene på vejene, men også på arbejdspladser og i hjemmet. I dag omfatter DEKRAs ydelser bl.a. køretøjsinspektion, ekspertvurderinger ifm. forsikringsskader, rådgivning, industri- og bygningsinspektion, sikkerhedskontrol, test og certificering af produkter og systemer, vikarservices og uddannelse.

DEKRA har kontorer i mere end 60 lande og beskæftiger over 45.000 medarbejdere. Når vi fylder 100 år i 2025, er det vores vision, at DEKRA er Global Partner for en Sikker Verden.

I Danmark har DEKRA især fokus på at hjælpe mennesker sikkert på vej gennem uddannelse og jobrettede indsatser. Vi tror på, at målrettet uddannelse er vejen til beskæftigelse og har med mod og nytænkning hjulpet tusinder af ledige danskere tilbage på arbejdsmarkedet. Mere end 300 kolleger skaber dagligt værdi, sammen med vores kunder, kursister og borgere. Vi lægger vægt på at være en inspirerende og dynamisk virksomhed med højt til loftet og let til smil.

DEKRA dækker hele Danmark.

Kontakt

  • Skærmbillede 2025-08-06 114406.png
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    727 x 724, 909 KB
    Download